Man kender dem jo godt. Måske endda fra en selv. De par, der konstant mundhugges, de par, der aldrig nogensinde hæver stemmen over for hinanden. Og så er der de par, der skændes, så det brager, eller i hvert fald ikke går af vejen for et godt skænderi af og til. Dét er der heller ikke nogen grund til, siger psykolog Mette Holm til Oestrogen. For et skænderi kan give et godt fingerpeg om, at her er faktisk et trygt forhold, der har fundamentet i orden.
Konfliktsky: Sådan lærer I at tackle konflikter. Læs mere på q.dk
- At turde tage en konflikt viser, at man godt kan rumme hinanden, når man er grimmest og måske endda lige ærlig nok, siger hun.
Og lige præcis ærligheden bliver pudset godt af i et skænderi, for dér – midt i småråb, tårer og klare beskeder - lærer man også hinanden at kende.
- Skænderier er jo interessante, for jo tydeligere du er, jo bedre lærer du den anden at kende. Der kommer sandheder på bordet, og det bliver ret tydeligt, hvordan den anden har det, og hvad man hver især står for. Også selvom tingene bliver sat lidt på spidsen, fordi du er presset og derfor kommer til at servere sandheden råt for usødet, siger Mette Holm.
Fryd og gammen – men hvordan?
Det er der en del par, der undgår. De springer simpelthen skænderierne over og lever i fredsommelighed og med rolige samtaler. Misundelsesværdigt? Måske. Men psykologen er ikke overbevist.
- Jeg kender også til par, der aldrig skændes, men hvordan kan man næsten vælge at gå den sammen vej i livet og så aldrig nogensinde blive så presset, at skænderier kan blive nødvendige, spørger Mette Holm og giver selv til dels forklaringen.
Lær at skændes på den gode måde. Læs mere på oestrogen.dk
- Der er ofte én af parterne i de perfekte forhold, der undviger og måske finder sig i for meget. Og det sker heller ikke sjældent, at begge i et parforhold er meget konfliktsky og selvfølgelig derfor næsten helt naturligt undgår skænderierne. De har simpelthen ikke lyst til at høre de sandheder, der kunne komme på bordet, forklarer hun.
Hvordan har du det?
Og sandheden er ikke bare til tider ilde hørt … den er også vigtig og indeholder information til dig. Om, hvordan din partner har det, og hvad du selv – måske – gør forkert.
- Der er som regel et budskab i et skænderi. Du er i dine følelsers vold, og selvom enkelte ting bliver sagt i affekt og kan være lige lovlig spontane, er der nok et gran af sandhed i det – noget, du bliver nødt til at forholde dig til, forklarer psykologen.
Man kan dog med fordel tænke over at skændes på ’den gode måde’. Det betyder helt enkelt, at du skal noget så ubehageligt som at tage udgangspunkt i dig selv … ”jeg føler, jeg mærker, jeg oplever, og ”set fra min side, så …” osv osv.
- Og så er det godt at finde det gode tidspunkt for skænderiet, når det nu skal være. Vent, til børnene sover, og der er ro på– og læg måske lige op til skænderiet med en ’advarsel’ om, at du har brug for at snakke om noget senere. Man er også bedre til at få sagt dét, man vil, når man trods alt har tygget bare lidt på dét, der er problemet, lyder rådene.
Kys i stedet for kulde!
Og mens vi husker hinanden på, at skænderierne tilsyneladende tyder på det trygge parforhold, må vi også gerne huske, at kampen – helt efter bogen – skal afsluttes ordentligt! Og ja, helt klichéagtigt er en god gang forsoningssex et godt bud.
- Men mindre kan gøre det … det skal bare forløses, landes, afleveres – og afsluttes. Ikke noget med tre dages istid, fordi man har haft et skænderi, der i virkeligheden sagtens kan ende med, at I får det meget bedre, Mette Holm.
Lonnie Kjer, Oestrogen.dk, Aller Media