Vi kender alle en (eller flere), eller også er det faktisk os selv, der har den grimme førsteplads i altid at kaste op før tolv, at drikke sig fra sans og samling og opfører sig komplet åndsvag, når først øllerne er kommet på bordet.
Nu viser ny forskning, at det ganske enkelt skyldes arvemateriale, at visse folk ikke kan sige stop, skriver Metroxpress
Den impulsive side bliver fodret
Det er undersøgelser fra Helsinki Universitet, der viser, at visse mennesker er mere genetisk disponeret for at opføre sig tosset og uansvarligt, når de bliver fulde.
Det er en genetisk mutation, som er stærkt forbundet med det at være impulsiv, der kommer i spil hos disse mennesker, når alkoholen ryger ind.
Det betyder, at mennesker med den "gen-fejl" har mere svært ved at stoppe igen, og når man har svært ved at stoppe igen, ved vi alle, hvor galt det kan gå.
Faktisk behøver disse mennesker slet ikke at drikke ret meget alkohol, før det går galt, og de er da også disponible for at være mere impulsive, selv når de ikke drikker:
- Resultaterne viser også, at personer med denne mutation er mere impulsive af natur, selv når de er ædru, er de mere tilbøjelige til at kæmpe med selvkontrol og humørsvingninger, siger psykiater på Helsinki Universitet Roope Tikkanen.