Har du ikke kendt din kæreste så længe, er du forelsket til op over begge ører, og taler I allerede om ægteskab og børn, ja så bør du måske prøve at besinde dig lidt. Ifølge eksperterne bør man lige vente med at gå skridtet videre i et forholdsvis nyt forhold, for der er noget om snakken, når man siger, at ’kærlighed gør blind’.
Sådan ved du om dit ægteskab holder. Læs mere på søndag.dk
- Forelskelse er noget af det mest intense, man kan opleve, og derfor kan der hurtigt blive stor afstand mellem fornuft og følelser. Når vi er nyforelskede er kroppen fyldt med hormoner, vi har det fantastisk, og vi kan faktisk ikke forestille os et liv uden ham eller hende. Det der imidlertid er farligt i denne periode, er at forestillingen om, at der vil komme vanskelige dage og tunge beslutninger i alle forhold, det kan vi slet ikke forestille os, når vi er nyforelskede, siger familie- og parterapeut Hilde Buserud til KK.no.
Med det i baghovedet, er det vigtigt ikke at gifte sig eller tage andre store beslutninger, før den første forelskelse har lagt sig. Venter du lidt, vil du lære din partners gode og mindre gode sider at kende, og du vil kende mekanismerne i jeres forhold.
Sådan er Helle Thornings ægteskab. Læs mere på billedbladet.dk
- Mange har i begyndelsen af deres forhold en tendens til at overdrive deres ligheder, og hvor godt de passer sammen, fordi det giver en tilhørsfølelse. Men når man skal finde det menneske, som man skal gifte sig med, så er det en god ide lige at vente lidt, siger specialist i klinisk voksenpsykologi Peder Kjøs.
Han bliver bakket op af Hilde Buserud.
- I en perfekt verden ville alle ægteskaber være planlagte, gennemtænkte og lykkelige. Desværre er det ikke sådan i den virkelige verden, og nogle ægteskaber bliver nærmest indgået i affekt eller lykkerus. Her stiller det store krav til parrets håndtering af dagligdagens problemer, forklarer hun.
Men hvor længe skal man så vente, inden man kan blive smedet i hymens lænker?
Ifølge eksperterne varierer det fra par til par. Men generelt er det vigtigt at tale forholdet godt igennem, inden man gifter sig. Forklar klart hvad dine værdier er, vil du for eksempel have børn, og hvad forventer du i forholdet.
- Det bedste er, at man har været sammen i et godt stykke tid. At man har oplevet op- og nedture sammen, og at man kender hinanden godt, slutter Peder Kjøs.