Derfor bør du ikke sende dit barn på værelset
At sende sit barn på værelset, når det et vredt eller hysterisk, er ikke altid den bedste løsning. Tværtimod, mener psykolog Grethe Kragh-Müller
Sender du også dit barn ind på værelset, når det er vredt eller hysterisk?
Sender du også dit barn ind på værelset, når det er vredt eller hysterisk? Scanpix / modelfoto


At sende sit barn ind på værelset, når det er vredt eller hysterisk, er et meget udbredt forældreredskab – også i diverse opdragelsesprogrammer i fjernsynet.

Det er bare ikke den bedste måde at håndtere barnets kriser på, mener Grethe Kragh-Müller, der er psykolog med speciale i børn.

9 tips til at hjælpe dit vrede barn: Se dem på Mama.dk

Hun fraråder ligefrem værelset som redskab, da barnet ofte har brug for trygheden og hjælpen, som mor eller far kan bidrage med til at komme ud af vreden og forstå, at det er okay at blive sur.

– Det er svært for barnet at tackle de stærke følelser alene. Hvis det handler om, at barnet er vredt eller hysterisk, så ville jeg hellere holde mig i nærheden af barnet, mens vreden står på, og se, om der er noget, jeg kan gøre for at hjælpe barnet igennem vreden. Man kan f.eks. sige eller udstråle: 'Jeg passer på dig, mens og selvom du er vred' eller 'Nogle gange bliver vi vrede. Det er ok, og det holder også op igen', siger hun.

Her er de syv største synder, forældre begår i børneopdragelsen: Se listen på Mama.dk

Barnet skal ikke straffes for at være vredt

Vrede er ikke ubetinget en negativ følelse, den er naturlig og skal ikke undertrykkes, og for hver gang barnet opdager, at det falder til ro igen efter at have været vredt, så bliver det lidt nemmere for det at håndtere vreden næste gang.

- Følelsen holder jo op, når adrenalinen klinger af, og det bliver barnet mere og mere bevidst om for hver gang. Og det hjælper barnet endnu mere, hvis du bagefter sætter ord på vreden ved f.eks. at sige: 'Du blev vred, fordi jeg sagde nej til en is. Jeg forstår godt, at du er ærgerlig over det, men så kan du måske også forstå, at du ikke skal have is hver dag, for så får du ondt i maven', siger Grethe Kragh-Müller.

Psykolog: Skældud skader – gør dette i stedet. Se hendes løsning på Mama.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.