Mange mennesker kan sandsynligvis se tilbage på de første seksuelle oplevelser med et minde om, hvor uerfaren man var. For med sex, og ikke mindst orgasmer, er det, som det er med god whisky – den bliver kun bedre med alderen.
Præcis som man bliver klogere på sig selv med tiden, bliver man også klogere på ens egne veje til orgasmer. Men der er også flere grunde til, at orgasmer bliver bedre med alderen.
I samarbejde med stifteren af sinful.dk, Mathilde Mackowski, har vi kigget på de forskellige årsager til, at orgasmer bliver bedre med alderen.
3 gode grunde til, at dine orgasmer bliver bedre og bedre
1. Øvelse gør mester
Man har hørt det flere gange gennem livet: Det handler om at øve sig, hvis man vil blive god til noget. Det samme gør sig gældende, når det handler om at få orgasmer.
Den amerikanske sexforfatter Dr. Debby Herbenick fra University of Indiana, peger på, at det især er kvinder, som får nemmere ved at få orgasme med alderen.
- Som et eksempel har man set, at 61 procent af kvinderne mellem 18 og 24 fik en orgasme, sidst de havde sex, 65 procent af kvinderne i 30’erne fik en orgasme, sidst de havde sex, og 70 procent af kvinder i 40’erne og 50’erne fik en orgasme, sidst de havde sex, fortæller Dr. Debby Herbenick.
Altså får kvinderne større orgasmegaranti med alderen.
2. Begge parter får mere selvtillid
Selvtillid er alfa omega i sexlivet. En undersøgelse foretaget af det amerikanske magasin The Stir viser, at selvtillid i sengen er nøglen til et bedre sexliv.
Når vi bliver ældre, lærer vi os selv bedre at kende og får med tiden også mere selvtillid i mange af de ting, man har gjort i mange år. Det gælder også for de aktiviteter, der foregår på lagnerne.
Undersøgelsen fra The Stir har desuden vist, at mænd føler sig mest selvsikre i sengen, når de er mellem 50 og 69 år. Med årene har mange opnået en attitude, hvor man lærer at sige ”tag mig, som jeg er” – også i sengen.
Denne selvtillid resulterer i en mere afslappet holdning til sex og også orgasmer. Med alderen har man lært sin egen krop at kende, og derfor ved man også, hvad der skal til for at nå klimaks.
3. Vi stoler på vores partner
Med ungdommens sexerfaringer fulgte stort set altid en uvished om, hvad der skulle ske. Måske der ofte også har været partnere, som man ikke har været hundrede procent tryg ved.
Mange folk oplever det modsatte, når de senere i livet er sammen med en fast partner. Der er flere følelser på spil, og man kender sin sexpartners rutiner og vaner i sengen.
Når man med tiden har lært hinanden at kende, kan man også være mere åben for at afprøve nogle grænser og krydre sexlivet.
Når du stoler på din partner, kan du også eksperimentere mere
Netop når du stoler på din partner, er der gode muligheder for at eksperimentere. Det er nemlig vigtigt med tryghed for at prøve nye grænser af, da du på den måde tør træde mere ud af komfortzonen.
Stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, forklarer her, hvordan både mænd og kvinder kan eksperimentere ved at tilføre lidt ekstra krydderier i form af nyt sexlegetøj:
- Hvis vi starter med kvinden først, så vil jeg helt klart anbefale en god klitorisvibrator. Klitoris er et af de mest følsomme steder på kvindekroppen, og derfor, er det godt at stimulere her for at opnå nydelse. En klitorisvibrator som Womanizer er kommet i en ny og lidt billigere udgave, nemlig en Womanizer Pro40, og den har stadig en ”Puste-suge” effekt, som mærkes som oralsex, men er tilmed blevet vandtæt og kan derfor komme med i badet, forklarer hun.
Til mændene har Mathilde Mackowski også et godt forslag:
- Selvom man sagtens kan bruge en klitorisvibrator i fællesskab, hvor manden holder den på kvinden, så er der også legetøj målrettet mænd. Her kan det være den populære ”Screaming O Ring”, som er en erektionsring, der sørger for stærkere erektion, og at udløsningen kan kontrolleres bedre. Sådan en tilføjelse, er alt hvad der skal til, for at gøre sexlivet en smule bedre og måske også længere.
Betalt indhold: Leveret i samarbejde med Sinful