Derfor bliver moderne fædre ofte så vrede
Ophobet stress og irritation over ikke at kunne finde sin rolle i familien gør moderne fædre frustrerede og vrede.
Manden går og gemmer på frustrationer og aner ikke, hvordan han skal komme af med dem. Pludselig en dag går der ild i ham.
Manden går og gemmer på frustrationer og aner ikke, hvordan han skal komme af med dem. Pludselig en dag går der ild i ham. Foto: Scanpix


Af Lene Rode, Psykologi, Aller Media

Hvad er en god far, og hvordan bliver man sådan en?

Det er mange moderne mænd i tvivl om, for de har ikke haft noget rigtig godt forbillede. Som sønner af mænd af en anden tid mangler de en rollemodel at spejle sig i.

Anderledes forholder det sig med den moderne kvinde, der på ingen måde er i tvivl om, hvad hun vil, eller hvordan hun skal være mor. Det kan lede til en forskel imellem moren og faren. Det oplever mandeterapeut Annette Jønsson ofte i sin praksis.

– Kommunikationen foregår som regel på kvindens præmisser, og hun bruger mange flere ord og ofte et meget højere tempo end mænd, siger hun.

- Også til at rette på ham og fortælle ham, hvad han gør forkert i forhold til børnene. Det kan få manden til at trække sig ind i sit sneglehus, mens hun kører sin egen vej og er dybt frustreret over, at han ikke deltager, forklarer Annette Jønsson.

Nikolaj Lie Kaas: Jeg har et ukueligt behov for at være sammen med min familie

Mænd kan ikke komme ud med deres følelser

Derfor bliver mændene stressede og irriterede på børnene, som derpå bliver stressede og umulige. Og så starter en ond cirkel.

- Inden i ham hober vreden sig op, fordi han prøver at gøre hende tilpas uden selv at få udtalt sine behov og sagt fra. Han går og gemmer på følelserne og aner ikke, hvordan han skal komme af med dem, forklarer psykologen.

Inden mændene reagerer med vrede over for børnene, har han ofte forsøgt at styre uden om konflikterne med enten venlighed eller eftergivenhed. Men det giver bagslag, fordi moren så vil tage over, og dermed får styrerhatten på.

– Mange mænd har svært ved at være konsekvente over for deres børn. De vil helst være venlige og undgå uenighed, hvilket skaber tvivl og uro, så det bliver mor, der får det sidste ord. Jo oftere det sker, jo mere usikker bliver han på, om han nu er god nok, siger Annette Jønsson.

Martin Buch: Et mirakel at jeg nåede at få børn

Kom ind i kampen

Annette Jønsson opfordrer mænd til at tage bladet fra munden og få sagt fra både over for børn og partner.

– Hvis børnenes mor vil en vej, og han vil en anden, så nytter det ikke at vente og sige, at hun får ret, og jeg får fred. Det er mandens ansvar at tage sin plads. Ellers ender det med, at hun mister respekten for ham. Men mange moderne mænd er ikke gode til at sige fra og sætte grænser. De lægger låg på deres irritation, og derfor kan de pludselig koge over og reagere meget voldsomt, siger hun.

En af løsningerne til at finde fodfæste og finde ind i sin farrolle kan være en form for terapi. Udbyttet ved at deltage i individuel terapi eller i workshops og kurser for udelukkende for mænd er, at manden begynder at mærke sig selv og sine behov. Han får kontakt til sin kerne og får større balance og ro i sit liv, forklarer psykologen.

Fire tegn på, at du trænger til at lytte mere til din krop

Kvinderne stopper aldrig …

Kvinderne er ofte glade for resultaterne og de mænd, de får hjem, men det kan være svært for dem at styre kontrolgenet over for mændene.

– Nogle kvinder synes, at det er mærkeligt, at deres mand skal sidde og tale med mig eller en mandegruppe om deres privatliv. Enkelte kræver udførlig rapport, når han kommer hjem, og allerede dér får han øvelse i at mærke efter, om det er ok, og bliver sat på sin første opgave, smiler Annette Jønsson.

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.