Mange oplever sygdom, netop som eksamen er overstået eller ferien begynder efter en stresset arbejdsperiode.
Dette fænomen kan måske skyldes, at immunsystemet faktisk fungerer bedre, når man er lidt stresset, mener professor Jan Provstgaard Christensen, der forsker i immunsystemet på Københavns Universitet.
Se hvilken folkesygdom, du kan styre udenom, hvis du spiser yoghurt hver dag: På Udeoghjemme.dk
- Stresshormonerne kan mobilisere en masse celler i immunsystemet. De kan for eksempel mobilisere den slags celler, som hedder neutrofile granolocytter. Det er en slags ædeceller, som kan æde bakterier, inden at de for alvor bliver til store infektioner eller betændelser, siger han.
Sådan slipper du af med uro i benene: Få læge Jerk Langers råd på Udeoghjemme.dk
Pas alligevel på med stress
Inden du lægger hårdt fra, i den tro at du så bedre kan holde dig rask og infektionsfri, så vær opmærksom på, at stress sandsynligvis også kan have den modsatte effekt. Stressen kan nemlig også skade immunsystemet efterfølgende, påpeger overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet.
- Efter at man har været udsat for hård stress, kan immunsystemet faktisk godt blive svækket. Og så er der måske større risiko for, at de vira eller bakterier, som er i kroppen, kan slå an og gøre os syge, siger hun.
Derfor kan mørk chokolade virke lige så godt som blodtryksmedicin: Se mere på Udeoghjemme.dk