Når politikerne kommer med nye budgetter, sparekrav, puljer og direktiver, indskrænker det samtidig ansattes muligheder for at udfolde deres faglighed og tilpasse sig brugernes behov.
Det viser ny analyse, som tænketanken Cevea har foretaget af, hvad der driver udviklingen i den offentlige sektor på den ene side og den private sektor på den anden.
For når der laves om på arbejdsopgaver og -processer i den offentlige sektor, skyldes det langt overvejende ændringer i bevillinger. I den private sektor er det efterspørgslen fra kunderne, der i de fleste tilfælde styrer forandringerne.
Politikere på vildspor
Det forhold får analysechef i Cevea Frank Skov til at levere en bredside mod de politikere, der praktiserer en detailstyring af den offentlige sektor. Herunder ikke mindst den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i live-programmet ’Debatten’på DR 2 torsdag beskyldte medarbejdere i ældreplejen for at mangle faglig stolthed.
- Før man beskylder medarbejderne for mangel på faglig stolthed, skulle man måske tænke på, hvor stor indflydelse, man egentlig giver dem. Politikerne har en idé om, at de ved mere om tingene inde på Slotsholmen, end de gør i kommunerne eller ude i institutionerne, siger han.
Fra en anden undersøgelse af social kapital på offentlige virksomheder ved Frank Skov, at det kan være anderledes.
- Vi har set, at på institutioner, hvor man kan få lov til at være lidt i fred og kan arbejde med ledelsesformer og myndiggørelse af medarbejderne, dér performer man rigtig godt og har en kæmpehøj trivsel, siger han.
Efterspørgsel ikke afgørende i det offentlige
I 69 procent af tilfældene fører det til ændringer i arbejdsopgaver og –processer over en toårig periode, når der ændres på bevillingerne i det offentlige. Det gælder til sammenligning kun i 11 procent af tilfældene, når der ændres på bevillinger i private virksomheder.
De private virksomheder retter til gengæld i højere grad produkter og services til, når kunderne efterspørger det. 60 procent af de private virksomheder har i løbet af den toårige periode ændret arbejdsopgaver eller –processer som følge af ny efterspørgsel i den undersøgelse, der ligger til grund for Ceveas analyse. Det gælder kun 44 procent af de offentlige institutioner, der indgår i undersøgelsen.
Hjort skulle gribe i egen barm
Dennis Kristensen, formand i forbundet FOA, som organiserer sosu’erne i ældreplejen, mener, at tallene siger noget meget væsentligt om den problematik, som Claus Hjort Frederiksen rejser.
- Det er ikke stolthed, der mangler. Det er muligheden for at være stolt, siger han.
Dennis Kristensen har opfordret den tidligere finansminister til at ringe, hvis han har lyst til at blive klogere på, hvad der skal til, så de ansatte kan levere noget, som gør både de ældre og de ansatte glade.
- Claus Hjort Frederiksen kan simpelthen ikke være det bekendt. Han skulle gribe i egen barm og spørge, hvad det egentlig var for en styringsmekanisme, han som daværende regeringsmedlem var med til at sætte i gang i 2003, da man indførte det frie valg i ældreplejen. Det er jo derfra detailstyring, registrering og tidstyveriet i ældreplejen stammer fra, siger FOA-formanden.