Dennis K. før Thornings tale: Drop det forvrøvlede sludder
Formand for FOA, Dennis Kristensen, opfordrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at gøre danskerne trygge, når hun torsdag aften holder sin nytårstale. Hun skal give rigtige mennesker rigtige jobs.
- Det er blevet til teknokraternes debat om reformer og den nødvendige politik, og det er noget forvrøvlet sludder. Som eksempelvis at sige, vi skal øge arbejdsudbuddet, når nogle mennesker ikke har et arbejde , siger Dennis Kristensen.
- Det er blevet til teknokraternes debat om reformer og den nødvendige politik, og det er noget forvrøvlet sludder. Som eksempelvis at sige, vi skal øge arbejdsudbuddet, når nogle mennesker ikke har et arbejde , siger Dennis Kristensen. Torkil Adsersen/Scanpix


Helle Thorning-Schmidt skal benytte nytårstalen til at vise danskerne, at regeringen kan føre en politik, der er et troværdigt alternativ til den, der lige nu dikteres af regneark i finansministeriet. Det mener formand for FOA, Dennis Kristensen. I den vækstplan, som han og flere andre spekulerer i, der bliver lanceret i talen torsdag aften, skal Helle Thorning-Schmidt derfor sikre nye job både i den private og offentlige sektor.

- I betragtning af, at det er den sidste nytårstale, inden det næste folketingsvalg, forventer jeg, at hun markerer mere grundlæggende socialdemokratiske holdninger, som har været svære at se i de seneste års forlig, siger han.

- Det er blevet til teknokraternes debat om reformer og den nødvendige politik, og det er noget forvrøvlet sludder. Som eksempelvis at sige, vi skal øge arbejdsudbuddet, når nogle mennesker ikke har et arbejde.

Konkrete forslag

Helle Thorning-Schmidt (S) skal derfor bruge talen på at bebude konkrete forslag til at få flere danskere i arbejde i nytårstalen. Danskerne er nemlig bange for ikke at kunne forsørge deres familier, mener Dennis Kristensen.

- Det er utryghed og jobskabelse, der skal spille en rigtig vigtig rolle i talen. Hun skal give den gas med at sige, at hun vil sætte konkrete tiltage i værk, som handler om rigtige job til rigtige levende mennesker, siger Dennis Kristensen.

- Vi haft en række besparelserne, men vi skal nu erkende, at det ikke hjælper at spare. Det er ikke den vej alene, der skal hjælpe os ud af krisen. Vi skal også øge beskæftigelsen i både den private og offentlige sektor, siger Dennis Kristensen, der mener, at det kan resultere i et slags Kinderæg-effekt.

Sidste håb

Han forklarer, at det kan få mennesker i arbejde, det kan få mennesker på offentlig forsørgelse til forsøge sig selv og dermed nedbringe antallet af overførselsindkomster og så kan det mindske uligheden, der er vokset - også under denne regering.

Han håber omvendt ikke, at Helle Thorning-Schmidt giver danskerne en tale, hvor hun punkt for punkt remser de resultater, som regeringen er nået i mål med, op.

- Hvis ikke hun får nytårstalen og valget til at handle om, at danskerne kan være trygge, og at de kan få et arbejde, så er det sidste håb ved at være ude for hende. Så bliver der spillet på Venstres banehalvdel til valget, siger Dennis Kristensen.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.