Du fortæller måske din mand, at du kan lide ham og elsker at have sex med ham, men det er ikke nær nok, skriver womansday.com. I er nødt til at snakke om jeres sexliv mere detaljeret, for så vil I blive gladere, fortæller Joseph Genny, der er en af forfatterne bag bogen Crucial Conversations:
-En håndfuld små samtaler gør alverden til forskel for styrken og varigheden af et forhold. Og at tale om seksuel intimitet er det vigtigste.
Styrk dit helbred med krydderier – se hvordan på q.dk
Her er en håndfuld af de sex-samtaler, I bør have:
Grænser
I skal snakke om, hvor og hvordan jeres grænser er, og det skal I, fordi det er vigtigt, når I sammen udforsker jeres seksualitet, siger sexolog Carol Queen Ph.d.:
-Selvom det er muligt at få en god oplevelse ud af at prøve noget nyt uden at kommunikerer om det, så er det også muligt at det fejler stort.
Det er derfor vigtigt at aftale nogle regler, før en af jer bagbinder den anden. Og I skal snakke om, hvad I har lyst til og drømmer om skal ske.
Ryk jer
Det er meget nemt at tage gamle sexvaner med sig ind i nye forhold, og her skal I snakke sammen. Snak om hvad I opfatter som ’normal’ sex og hvad I ellers tænker. For det den ene opfatter som det rigtige, kan den anden være helt uforstående overfor. Så undgå en masse pinlige eller trælse situationer ved at snakke sammen, og husk så samtidig at det er en god idé at være åbensindet undervejs.
Har du poser under øjnene? Lær på q.dk hvad du kan gøre ved det
Hold det privat
Er der ting i jeres sexliv, som du er utilfreds med, så tag ikke snakken over en middag hos venner, eller på vej ud af døren og da slet ikke under agten i sengen. Er I først gået i gang, så skal du hellere guide ham ved at sige, hvad du kan lide, forklarer forfatter til bogen Do It My Way, doktor Joel D. Block, Ph.d.
Timing
Er du i humør nu? Forvent ikke at din partner kan læse dig og forstå dine ønsker præcis, når du har dem. Det er derfor vigtigt, at du giver ham klar besked, forklarer Joseph Genny….men gør det på en ordentlig måde. Fortæl at din lyst ikke er der nu, men at du glæder dig til næste gang. På den måde lukker du ned uden, at han ikke bliver fornærmet eller bange for, at du aldrig skal få lyst igen.
Giv feedback
Fortæl hvad der tænder dig. Fortæl samtidig hvad der ikke gør og det behøver ikke at være akavet. Husk igen på at din partner ikke er tankelæser, så det kan faktisk være en stor gevinst for jer, hvis du får sagt, hvad du godt kan lide. Og han vil med sikkerhed sætte pris på at blive mere oplyst, for han vil netop gerne gøre det godt for dig.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media