Af redaktionen, SØNDAG, Aller Media
Timian smager godt som krydderi i en ret. Men udover smagen bidrager timian faktisk med et ordentligt boost til sundheden.
Den giver nemlig energi og hjælper samtidig, hvis du har problemer med astma, bronkitis eller tør hoste.
- Timiante fremmer dannelsen af et beskyttende lag af slim på slimhinderne. Og smart nok bevirker den æteriske olie i timian samtidig, at slimet fortyndes, så det er nemt at hoste op, forklarer Rikke Goerlich, der er phytoterapeut og medlem af SØNDAGS sundhedspanel.
Læs på Søndag.dk, hvorfor det er en rigtig god idé at spise æg til morgenmad
Den æteriske olie i timian indeholder blandt andet thymol og carvecrol, som giver timian den særlig duft og som samtidig er med til at give urten dens gode egenskaber.
- Timian er altså andet og mere end en velsmagende krydderurt. Som lægeplante bruges den blandt andet til at styrke vores immunsystem, ligesom den styrker vores fordøjelse, så vi ikke føler os oppustede efter et måltid mad, siger Rikke Goerlich.
Bliver du fed af havregryn? Få svaret på Søndag.dk
Hun giver dig her fire gode råd til, hvordan du kan bruge timian til at fremme sundheden:
- Til en kande velsmagende timiante skal du bruge en liter kogt vand, en håndfuld friske timianstilke eller en spsk. tørret timian. Lad teen trække mindst fem minutter. Når teen er drikkeklar, kan du tilsætte en god spsk. honning eller lidt friskpresset citron. Begge dele virker ekstra godt for immunsystemet. Brug også teen som gurglemiddel, hvis du har halsbetændelse.
- Hvis du lider af paradentose, kan du gurgle ren timiante et par gange om dagen. Antioxidanterne i timian forhindrer, at bakterier sætter sig fast på dine tandhalse.
Hold dig slank for altid med simple grundregler: Læs mere på Soendag.dk
- Er du heldig at have et stykke jord, hvor du dyrker forskellige grøntsager, kan du med fordel plante timianbuske rundt om den. Timian ser ud til at tiltrække bier og andre gode insekter, men snegle og andet kan ikke lide duften.
- Brug den koncentrerede æteriske olie fra timian i duftlampe for at styrke dine luftveje. Eller tilsæt et par dråber i vandet, når du gør rent. Det er stærkt bakterie- og svampedræbende.