Denne kommune har rekord i politisager mod østfirmaer
Ifølge opgørelser fra Arbejdstilsynet og Rigspolitiet var der i Nordsjællands politikreds 24,8 sager om ulovlige firmaer pr. 10.000 indbyggere i 2013-14.
Velhaverne i Nordsjælland bruger tre gange så ofte som resten af befolkningen firmaer fra Østeuropa, der får bøde for ulovligt at forsøge at skjule sig for myndighederne.
Velhaverne i Nordsjælland bruger tre gange så ofte som resten af befolkningen firmaer fra Østeuropa, der får bøde for ulovligt at forsøge at skjule sig for myndighederne. Colourbox


Velhaverne i Nordsjælland bruger tre gange så ofte som resten af befolkningen firmaer fra Østeuropa, der får bøde for ulovligt at forsøge at skjule sig for myndighederne, skriver Fagbladet 3F.

Ifølge opgørelser fra Arbejdstilsynet og Rigspolitiet var der i Nordsjællands politikreds 24,8 sager om ulovlige firmaer pr. 10.000 indbyggere i 2013-14. På Fyn var det tilsvarende tal 2,4.

- Vi har mange sager og bruger meget tid på det. Vi ser det især i de sydlige kommuner, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. De har åbenbart penge til at få bygget, siger vicepolitikommissær Preben Maack fra Nordsjællands Politi.

Formanden for Dansk Byggeri i Nordsjælland og ejer af virksomheden Nordtag Jørgen Simonsen er rystet over omfanget.

- Jeg havde på fornemmelsen, at det var slemt, man at det står så skidt til kommer bag på mig, siger Jørgen Simonsen til Fagbladet 3F.

- Vi kan ikke konkurrere med det. De har alle fordelene, for når de ikke er registreret, betaler de jo hverken skat eller moms. Og de arbejder ikke efter overenskomst, så de kan have folk til 40-50 kroner i timen, lyder det fra den lokale arbejdsgiverformand.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.