Den sorte borgerrettighedshelt fra Alabama er død
Amelia Boynton Robinson var med til at arrangere skelsættende borgerrettighedsmarch i byen Selma i 1965.
Den blodige søndag i Selma, Alabama, i 1965 blev mindet 7. marts i år. Præsident Barack Obama fører an sammen med borgerretighedsforkæmperen Amelia Boynton Robinson, der sidder i kørestol.
Den blodige søndag i Selma, Alabama, i 1965 blev mindet 7. marts i år. Præsident Barack Obama fører an sammen med borgerretighedsforkæmperen Amelia Boynton Robinson, der sidder i kørestol. Foto: Jacquelyn Martin/AP


For 50 år siden viste de amerikanske aviser og tv-stationer billeder af en sort kvinde, der lå livløs og mishandlet på gaden i Selma i staten Alabama. Mange troede, hun var død.

Men der skulle gå 50 år mere for Amelia Boynton Robinson - en af de førende borgerrettighedsforkæmpere i USA - før hendes familie onsdag kunne erklære hende død, 104 år.

Byen Selma kom til at fremstå som et vendepunkt i borgerrettighedskampen, og senere samme år - 1965 - kunne USA's præsident, Lyndon B. Johnson, underskrive en række skelsættende borgerrettighedslove.

Racismen var åbenlys i Alabama som andre steder i det amerikanske syden i 1965.

Retten til at registrere sig som vælger gjaldt ikke mange sorte, mente de hvide myndighedshavere, der ikke var bleg for at pudse et aggressivt politikorps på de opsætsige.

En af de opsætsige var Amelia Boynton Robinson. Hun var med til at organisere en march i 1965 fra Selma til hovedstaden i Alabama, Montgomery, for at kræve stemmeret.

Men de nåede ikke længere end til Edmund Pettus-broen i Selma. Her angreb politiet med knipler, kæppe og piske.

Robinson, der førte de cirka 600 demonstranter an, var den første til at blive slået ned.

Hun faldt bevidstløs og tilsyneladende død om, viste pressebillederne, der var stærkt medvirkende til, at den amerikanske kongres senere samme år tog skridt til at bekæmpe den åbenlyse racisme.

I marts i år tog Amelia Boynton Robinson den samme tur over broen i forbindelse med 50-året for den skelsættende march. Denne gang skrøbelig og i rullestol, mens hun i hånden holdt USA's første farvede præsident, Barack Obama.

Hun blev portrætteret i den Oscar-nominerede spillefilm "Selma" fra 2014.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.