Den første kvinde bliver forbrugerombudsmand
Christina Toftegaard Nielsen bliver ny forbrugerombudsmand. Hun afløser Henrik Øe.
Det bliver en kvinde som i fremtiden holder øje med markedsføringsloven på forbrugernes vegne.
Det bliver en kvinde som i fremtiden holder øje med markedsføringsloven på forbrugernes vegne. Foto: Colourbox/free


Siden Niels Ehrenreich blev udpeget som Danmarks første forbrugerombudsmand i 1975, har posten været beklædt af en mand.

Men det bliver der lavet om på nu. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har valgt at overlade hvervet til den 50-årige jurist Christina Toftegaard Nielsen.

Hun afløser Henrik Øe, der til efteråret skal være dansk generaladvokat ved EU-Domstolen.

- Jeg er glad for, at Christina Toftegaard Nielsen har sagt ja til at tiltræde stillingen som forbrugerombudsmand.

- Med hendes solide juridiske baggrund og mangeårige ledererfaringer er jeg overbevist om, at hun er den rette til at videreføre og udvikle forbrugerombudsmandsinstitutionens vigtige arbejde, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Christina Toftgaard Nielsen har arbejdet som advokat og har også haft sin i Justitsministeriet. Hun tiltræder formelt 1. marts og er udpeget for en 6-årig periode.

Forbrugerombudsmanden holder øje med, at markedsføringsloven og anden forbrugerrettet lovgivning overholdes.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.