Den danske krone flytter til udlandet
Nationalbanken vil sende den danske krone på landeflugt. Fremover skal danske mønter og pengesedler laves i udlandet. Men ikke kun arbejdspladser, men også kulturhistoriske værdier vil gå tabt, advarer historikere og kunstnere.
Danske mønter har hidtil været præget af en dansk møntmester, men det kan være slut nu. For nationalbankens ledelse vil sende udlicitere trykningen af danske mønter og sedler til udlandet.
Danske mønter har hidtil været præget af en dansk møntmester, men det kan være slut nu. For nationalbankens ledelse vil sende udlicitere trykningen af danske mønter og sedler til udlandet. Henning Bagger / Scanpix arkiv


Siden 1690 har et lille, distinkt hjerte sammen med regenten, kongekronen og værdien markeret, at danske mønter var præget af en dansk møntmester. Men det kan være slut nu, skriver Ugebrevet A4.

Står det til Nationalbankens ledelse, skal danske sedler og mønter nemlig ikke længere trykkes og præges af medarbejderne på Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet i Nationalbankens lokaler på Havnegade i hjertet af Danmark hovedstad.

I oktober sidste år annoncerede Nationalbanken, at pengeproduktionen skal udliciteres til en virksomhed i udlandet. Den beslutning får historikere og kunstnere til at råbe vagt i gevær. De mener, der er store kulturhistoriske værdier på spil.

"Danske mønter og sedler holder i dag et meget, meget højt sikringsmæssigt og kunstnerisk niveau og har gjort det længe. Om vi kan blive ved med det, kommer meget an på licitationsaftalen. Jeg er spændt på at se, om den kvalitet, vinderen af licitationen kan levere, vil stå mål med Den Kgl. Mønts og Seddeltrykkeriets," siger Michael Märcher, historiker og museumsinspektør ved Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.

Umuligt at genetablere produktionen

Også i fagbevægelsen vækker det bestyrtelse, at Nationalbanken vil sende den danske krone på landeflugt. For beslutningen kan medføre, at 44 medarbejdere mister jobbet - herunder højt specialiserede gravører, medaljører, designere, laboranter, klejnsmede og maskin- og elektronikteknikere.

Derved håber Nationalbanken at kunne spare 20 millioner kroner om året frem til 2020.
Beløbet svarer til i gennemsnit 0,4 procent af bankens årlige overskud de seneste 20 år. Til sammenligning modtog direktionen med Lars Rohde, Per Callesen, Hugo Frey Jensen og Nils Bernstein som fratrådte 31. januar 2013, red.) i 2013 en løn på 9,228 millioner.

Formand for HK Hovedstaden Ulla Jeppesen beklager beslutningen.

"I forhold til Nationalbankens samlede regnskab er dette småpenge. Vi har ikke fået lov til at se, hvad der ligger til grund for regnestykket, men jeg tvivler på, at den beregnede besparelse overhovedet holder," siger Ulla Jeppesen til Ugebrevet A4 og fortsætter:

"Det er uklart, hvilken virksomhed i hvilket land pengene fremover skal præges og trykkes i, men det bliver under alle omstændigheder ikke gratis. Hertil kommer udgifter til sikring af pengetransporterne og aflønning af den ekspertise, der vel stadig skal kvalitetssikre pengeproduktionen."

Pengeproduktionen kræver specialoplærte fagfolk. Og de nuværende medarbejdere i Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet er de eneste i landet, som har ekspertise inden for møntprægning og seddelproduktion.

"Disse job er ikke nogle, man uddanne sig til. Sidemandsoplæring er afgørende for at kunne udfylde jobbene i Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt, fordi håndværket er så unikt. Det vil i løbet af kort tid være umuligt at genetablere produktionen, når disse medarbejdere enten er gået på pension eller har fundet arbejde inden for andre områder," siger Ulla Jeppesen.

Sårbar som stat

Michael Märcher er enig i, at Danmark kan miste kompetencer inden for et højt specialiseret håndværk, som det kan blive overordentlig svært at genskabe efter en udlicitering.

"Der er få her i landet, som mestrer det meget særlige håndværk, det er at kunne producere højkvalitetsmønter og -sedler. Mister vi produktionen i Danmark, vil det i praksis blive meget vanskeligt at starte en så specialiseret proces op igen," siger Michael Märcher til Ugebrevet A4.

I Norge deler professor på Avdeling for numismatikk og klassisk arkeologi på Kulturhistorik Museum i Oslo Svein Harald Gullbekk sin danske kollegas opfattelse af, at møntprægning og seddeltryk er et unikt håndværk.

"Pengeproduktion er i høj grad et specialiseret håndværk, der overleveres fra håndværker til håndværker, og ikke noget, man bare kan uddanne sig til," siger Svein Harald Gullbekk.
Han var yderst kritisk, da den Norske Nationalbank allerede i 2007 besluttede at udliciterede sin pengeproduktion.

Den Norske Mønt har dog selv vundet prægningen af norske kroner siden udliciteringen, så denne del af produktionen er indtil videre forblevet inden for landets grænser, mens trykningen af sedler er røget til de to virksomheder De La Rue International Limited i England og Oberthur Technologies i Frankrig.

"De fagfolk i Norge, der kender seddeltrykningshåndværket, er på vej på pension, og der er ingen, der følger efter dem, når de ikke længere er der," siger Svein Harald Gullbekk.

Han vil dog ikke afvise, at centrale pengeproduktionscentre i Europa faktisk har en høj kvalitet i deres pengeproduktion - eller at de kan oparbejde den.

"Men man gør sig sårbar som stat, når noget så vigtigt som et lands pengeproduktion ryger til en udenlandsk virksomhed, og landet samtidig ikke selv har nogen eller kun begrænset ekspertise til at hamle op med virksomheden med," siger Svein Harald Gullbekk til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.