Demostranter kræver Blatters afgang
Politiet måtte skride ind, da demonstranter fyrede røgbomber af under et Sepp Blatter-foredrag i Zürich.
Den upopulære Fifa-præsident Sepp Blatter blev mødt af røgbomber og demonstranter i sit hjemland.
Den upopulære Fifa-præsident Sepp Blatter blev mødt af røgbomber og demonstranter i sit hjemland. Foto: Mikhail Klimentyev/AP


Fifa-præsident Sepp Blatter har været udsat for megen kritik og er åbenbart heller ikke nogen populær mand i sit hjemland, Schweiz.

I hvert fald måtte politi i fuld kampuniform tilkaldes, da overhovedet for verdensfodboldforbundet tirsdag aften holdt et foredrag på et universitet i Zürich.

Ifølge internationale nyhedsbureauer lykkedes det mellem 60 og 100 demonstranter at trænge ind i bygningen, hvor Blatter befandt sig, og mindst én røgbombe blev affyret, inden politiet skred ind.

Demonstranterne samlede sig efterfølgende udenfor foredragsbygningen og luftede et banner med teksten: "Jag Blatter væk. Overtag Fifa".

Blatter har siden 1998 været øverste chef for Fifa, der har hovedsæde i Zürich.

Fifa har længe været anklaget for uigennemsigtighed og korruption, men 78-årige Blatter har erklæret sig klar til at stille op til en periode, når der næste år skal vælges præsident.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.