Politiet var mødt frem for at standse urolighederne foran parlamentet i Moldovas hovedstad Chisinau.
Men demonstranterne viste sig at være for mange og for viljestærke, og de endte med at tvinge sig adgang til regeringsbygningerne. Forinden havde parlamentet godkendt en ny regering efter måneders politisk konflikt, der altså ser ud til at fortsætte.
Den nye regering er grundlæggende positivt stemt over for EU, mens oppositionen og de vrede demonstranter tværtimod vil have mere samarbejde med Rusland.