Dement mand savnes: Har du set 82-årige Hakon?
Københavns Politi beder om hjælp til at finde manden, der gik fra De Gamles By på Nørrebro i København.
Hakon Kristensen forlod sin bolig på Nørrebro torsdag aften, og politiet leder efter ham.
Hakon Kristensen forlod sin bolig på Nørrebro torsdag aften, og politiet leder efter ham. Københavns Politi


SIDSTE NYT: Hakon Kristensen er fundet i god behold, melder politiet.

 

Torsdag aften forlod Hakon Kristensen sit hjem i De Gamles By på Nørrebro i København, og nu leder politiet efter den 82-årige demente mand.

Politiet oplyser, at han muligvis kan have søgt mod Brønshøj eller Sundby.

Hakon Kristensen er 190 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har hvidt hår og var i sort jakke og lyse bukser.

- Vi beder folk om at kigge efter ham, når det bliver lyst fredag morgen, siger vagtchefen fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Ring 114, hvis du møder Hakon Kristensen.

Hakon Kristensen kan have søgt mod Sundby eller Brønshøj. Foto: Københavns Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.