Demensforsker: Ny demensplan har enorm symbolværdi
Regeringens handlingsplan giver værdighed til en sygdom, der berører mange mennesker, mener ekspert i demens.
Den nationale demenshandlingsplan, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerer mandag, har en enorm symbolværdi, mener professor Gunhild Waldemar fra Videnscentret for Demens på Rigshospitalet. Med 470 millioner kroner fra satspuljemidlerne vil man forsøge sig med en række initiativer til gavn for demente - men også for deres pårørende.
Den nationale demenshandlingsplan, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerer mandag, har en enorm symbolværdi, mener professor Gunhild Waldemar fra Videnscentret for Demens på Rigshospitalet. Med 470 millioner kroner fra satspuljemidlerne vil man forsøge sig med en række initiativer til gavn for demente - men også for deres pårørende. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix


Selv om de 470 millioner kroner, som regeringen har sat af til den nationale demenshandlingsplan, kun er "en lille sjat" i det store billede, har det en enorm symbolværdi.

Det mener professor Gunhild Waldemar fra Videnscentret for Demens på Rigshospitalet om den nye demenshandlingsplan, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) lancerer mandag.

- Det giver værdighed til en sygdom, der berører utrolig mange mennesker.

- Det får en enorm betydning for dem, det går ud over. Men det gælder også for samfundet som helhed, fordi det nye fokus er med til at udbrede viden omkring sygdommen, siger professoren.

Det er første gang, at der bliver investeret et beløb, som målrettet skal sikre, at det sker på en ordentlig måde. Det er det, der er vigtigt, mener Gunhild Waldemar.

Målet med handlingsplanen er at igangsætte en række initiativer til gavn for demente men også for deres pårørende. Et af målene i planen er, at alle kommuner skal være demensvenlige.

- Hvis en kommune går aktivt ind i problemstillingen omkring demens og laver en strategi, er den med til at sætte det på dagsordenen på en helt ny måde, siger professoren.

Ud over kommunale strategier er et af målene, at flere danskere med demens skal udredes, og 80 procent af de personer, der er diagnosticeret med demens, skal have en mere specifik diagnose.

Det er ikke nok bare at vide, at man er dement. Det skal være meget mere specifikt, så man kan få den type hjælp, der er brug for, mener Gunhild Waldemar.

- Det forfærdelige ved lige netop denne her sygdom er, at de syge ofte ikke selv ved, at de er syge. Det er derfor ofte personale på plejecentre eller pårørende, der skal vurdere, hvad den enkelte patient har brug for.

- Det vil være meget lettere med en specifik demensdiagnose, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.