De tre danske hold i EHF Cuppen får tysk modstand
Både GOG, KIF Kolding København og HC Midtjylland får blandt andet tysk modstand i herrernes EHF Cup.


Alle de tre danske hold i gruppespillet i EHF Cuppen i herrehåndbold skal op mod blandt andet tysk modstand.

Torsdagens lodtrækning magede det således, at GOG kom i gruppe A med franske Saint-Raphaël, Riko Ribnica (Slovenien) og tyske Füchse Berlin.

Saint-Raphaël har Alexander Lynggaard på holdkortet, mens Füchse Berlin har glæde af Hans Lindberg.

HC Midtjylland skal i gruppe B op mod tyske Göppingen, spanske Granollers og Porto fra Portugal.

I gruppe C blev KIF Kolding København parret med Tatabanya fra Ungarn, tyske Magdeburg og israelske Maccabi Tel Aviv.

For Magdeburg spiller blandt andre målmand Jannick Green, Michael Damgaard, Mads Christiansen og Jacob Bagersted.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.