De rige får den bedste hjælp på hospitalerne
De svageste patienter får mindre og dårligere behandling i sundhedsvæsnet end de rige og veluddannede.
Der er forskel på behandlingen på de danske sygehuse alt efter, hvem man er.
Der er forskel på behandlingen på de danske sygehuse alt efter, hvem man er. Foto: www.colourbox.com/free


Det danske sundhedsvæsen gør forskel på patienterne, så de svageste og mest udsatte får mindre hospitalshjælp end de rigeste og mest veluddannede danskere.

Det viser en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa, der har kombineret officielle behandlingsresultater med patienternes socioøkonomiske baggrunde, skriver Politiken.

Analysen omfatter 32.000 apopleksipatienter og 11.000 patienter med hjertesvigt, der har været på sygehuset fra 2010 til 2012.

Hver gang ressourcesvage pensionister overlever en prop eller blødning i hjernen (apopleksi), er de i gennemsnit indlagt i 17 dage og bliver behandlet for 14.000 skattekroner dagligt.

En ressourcestærk pensionist derimod er indlagt i 20 dage og behandles for 16.000 kroner dagligt.

Samtidig dør dobbelt så mange af de svageste pensionister af apopleksien, hvorfor man skulle tro, at netop de svageste patienter kostede sundhedsvæsnet mest, da de oftere er mere svækket, eksempelvis af andre lidelser. Men det er ikke tilfældet, viser undersøgelsen.

- De mest syge og dem, der oftest dør af de her sygdomme, burde jo være dem, som får den største opmærksomhed. Det er logik, siger økonom Søren Geckler fra Casa til Politiken.

- Når vi taler om apopleksi, ville vi forvente, at de dårligst stillede var dem, der blev længst tid på hospitalet. Men nej, dem sender vi hurtigst hjem - og efter et mindre intensivt behandlingsforløb, siger økonomen.

Overlæge Hanne Christensen, der er formand for landets apopleksilæger, siger, at hun ikke føler, at lægerne forskelsbehandler ud fra patienternes sociale baggrund.

- Men der er ingen tvivl om, at der sker en forskelsbehandling, som analysen også viser. Derfor er vi virkelig nødt til at finde ud af, hvad der foregår, siger hun til Politiken.

- Det er irriterende, at forskellen er der, da vi via vores kvalitetsarbejde med faste procedurer, skemalagte undersøgelser og særlige kvalitetsmål burde have sikret os mod, at forskellene opstår.

- Jeg vil dog gerne fastslå, at vi ikke bevidst forskelsbehandler patienterne - og det er heller ikke noget, vi taler om i et lukket rum, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.