De rige er blevet rigere og de fattigste fattigere i 2016
Løkke-regeringens 2016-finanslov gjorde de rigeste danskere rigere og de fattigste fattigere.
Køberne af de dyreste biler har fået en skattelettelse på op imod 100.000 kroner som følge af den nedsatte registreringsafgift.
Køberne af de dyreste biler har fået en skattelettelse på op imod 100.000 kroner som følge af den nedsatte registreringsafgift. Foto: Henning Bagger/Scanpix/arkiv


Mens de rigeste 10 procent blev rigere, blev de fattigste 10 procent fattigere.
 
Det er den status, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse gør over sidste års aftale om finansloven for 2016. Den var Løkke-regeringens første og blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
 
Det skriver Ugebrevet A4.
 
Det er især sænkningen af registreringsafgiften, fastfrysning af grundskylden og forlængelsen af håndværkerfradraget, der har gjort de rige rigere. Køberne af de dyreste biler har for eksempel fået en skattelettelse på op imod 100.000 kroner som følge af den nedsatte registreringsafgift.
 
I den anden ende af skalaen er især kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen med reduktion af kontanthjælpen, hvis man ikke skaffer sig mindst 225 timers arbejde årligt, og integrationsydelsen, som gør, at de fattigste er blevet fattigere. En enlig med tre børn og en husleje på 8.000 kroner har for eksempel fået reduceret det månedlige rådighedsbeløb med over 5.000 kroner.
 
Direktør i AE Lars Andersen peger på, at analysen ikke giver den fulde sandhed om udviklingen i fordelingspolitikken, og at virkeligheden er endnu værre ud fra en lighedsbetragtning.
 
- Analysen giver et pænere billede af, hvordan finansloven påvirker befolkningen, end der reelt er tale om. Det skyldes, at det bortset fra kontanthjælpsloftet kun er ’gaverne’, der er med. Men de skal jo betales af stramninger i blandt andet den offentlige service, som især de lavere indkomstgrupper har glæde af. Det gør fordelingsbilledet endnu skævere, siger Lars Andersen til Ugebrevet A4.
 
Næste uge fremlægger regeringen sit forslag til næste års finanslov. 
 
René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti, har ingen problemer med konsekvenserne af sidste års finanslovsaftale.
 
- Når vi taler om, at vi er et socialt parti, er det jo også med øje for den ganske almindelige lønmodtager, der står op hver morgen og pendler på arbejde. Han kan få sig en bedre, sikrere og mere benzinøkonomisk bil til en billigere penge. Det synes jeg sådan set er positivt, mener han.
 
René Christensen mener heller ikke, at man skal være rig for at nyde godt af håndværkerfradraget. Han anerkender ikke, at man er bedre stillet, fordi man ejer sin egen bolig.
 
- Jeg tror sagtens, du kan finde folk på kontanthjælp, der har et større rådighedsbeløb end dem, der ejer deres eget hus og har et lavtlønsjob. Og som noget positivt oplever håndværkeren nu, at det sorte arbejde ikke er en konkurrent, men at man ringer efter dem, når man skal have gjort noget ved sit hus, siger finansordføreren fra DF.
 
Også Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afviser kritikken og peger på at regeringens politik har til formål 'samlet set at gøre samfundskagen større' med øget beskæftigelse og større skattegrundlag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.