Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

De nye grænsetoldere starter tirsdag

Efter den omdiskuterede grænseaftale blev endeligt indgået i dag kl. 12, starter det allerede med øget kontrol i næste uge.

1. juli 2011 kl. 13:35 (opdateret kl. 13:54)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
På tirsdag starter 50 nye toldere på arbejde ved grænserne rundt omkring Danmark. I dag blev aftalen nemlig endeligt vedtaget i Folketinget.
På tirsdag starter 50 nye toldere på arbejde ved grænserne rundt omkring Danmark. I dag blev aftalen nemlig endeligt vedtaget i Folketinget. Foto: Finn Frandsen / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Nu står det klart, at resultatet af den nye grænse- og toldkontrol allerede kan ses i næste uge.

Faktaboks

Grænseaftalen vil foregå i tre faser:

Fase 1 begynder nu. 50 ekstra toldere starter på job. De skal have fokus på synlighed og foretage stikprøver af trafikanter på grænseovergangene til både Tyskland og Sverige.

Fase 2 begynder 1. januar 2012. Her vil i alt 98 ekstra toldere være begyndt på arbejde. Opførelse af vejanlæg og bygninger bliver sat i gang, og SKAT får nyt scannerudstyr.

Fase 3 vedrører ifølge Skat materielanskaffelserne og ibrugtagningen af de nye eller ændrede anlæg. Det forventes at være gennemført i slutningen af 2013 eller start-2014.

Kilde: Skat

Det forklarer skatteminister Peter Christensen (V) i kølvandet på, at et flertal i Folketinget i dag har ikke stemte for oppositionens forslag om at droppe regeringens grænseplan. Og dermed får vi nu øget kontrol ved landets grænser.

"Nu er bevillingen givet fra Folketinget til, at vi kan gennemføre denne mere robuste toldkontrol, det betyder, at allerede fra på tirsdag kommer der yderligere 50 toldere på arbejde som en del af fase 1," siger skatteminister Peter Christensen (V) til Newspaq.

Skats toldvagter vil blive fordelt ved, at der kommer til at stå 30 ved den dansk/tyske grænse, ti yderligere ved den danske/svenske grænse. Resten bliver fordelt ved havne og togtrafik, fortæller skatteministeren.

Det betyder ikke, at alle biler eller personer ved de nævnte grænser bliver stoppet, forsikrer Peter Christensen.

"Der bliver mere af det, vi har gjort hidtil, som er toldkontrol via stikprøver og risikovurdering, der tager bestemte biler til side og tjekker dem," siger han til Newspaq.

Men Peter Christensen fortæller også, at langt de fleste biler ikke vil opleve nogen forskel, da det kun er mistænkelige køretøjer, der bliver taget ud. Hvad kriterierne for at blive valgt ud, oplyser ministeren ikke om, men fortæller, at de nye toldere fra Skat har været på nogle kurser op til indførelsen.

Skat oplyser, at grænseaftalen på sigt betyder, at antallet af toldere vil stige med 98 toldere til samlet i alt 260 årsværk. Den endelige bemanding forventes at være klar i slutningen af året.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.07-2011 | 17:25 af Søren Bro
det bliver spændende at se på meningsmålingerne, om Dansk Volkspartei's støtter mener at de således er blevet kompenseret tilstrækkeligt for efterlønsbedraget.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites