Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

De Niros søn sælger penthouse til rekordpris

Robert De Niros søn varetager opgaven med at sælge New Yorks dyreste lejlighed.

2. aug. 2012 kl. 01:52 (opdateret kl. 10:10)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Penthouselejligheden er vurderet til at være New Yorks dyreste. Indretningen er inspireret af romersk arkitektur og paladset i Versailles med søjler, marmorgulve og springvand.
Penthouselejligheden er vurderet til at være New Yorks dyreste. Indretningen er inspireret af romersk arkitektur og paladset i Versailles med søjler, marmorgulve og springvand. Foto: Scanpix/AFP/Saul Loeb
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det er dyrt at købe ejendomme på Manhattan, men udbudsprisen på 100 millioner dollar for en penthouselejlighed kan imponere selv de mest blaserte indbyggere i New York.

Den rekorddyre lejlighed ligger i skyskraberen City Spire på West 56. gade og indeholder tre etager med indgang på 73. sal. Lejlighedens største soveværelse, master suiten, er placeret på den øverste etage.

I annoncen omtales lejligheden som "kronjuvelen" i ejendomskomplekset. Fra den øverste etage er der 360 graders udsyn over blandt andet Central Park.

Indretningen er inspireret af romersk arkitektur og paladset i Versailles med søjler, marmorgulve og springvand.

Salget af herligheden på knap 900 kvadratmeter formidles af skuespilleren Robert De Niros ældste søn, Raphael De Niro, der arbejder for firmaet Prudential Douglas Elliman.

Folk med indsigt i liebhaverejendomme i New York mener, at udbudsprisen på 100 millioner dollar er alt for høj.

- Ejendommen, som er opført i 1987, er simpelthen for utidssvarende til at konkurrere med dem, der er af nyere dato, skriver nyhedshjemmesiden The Real Deal, som udelukkende skriver om ejendomsmarkedet i New York.

- Jeg har ikke set lejligheden, men med udgangspunkt i dens størrelse, så mener jeg, den er alt for dyr, siger ejendomsmægler Frank Ragusa.

- Den er sandsynligvis tættere på 50 millioner dollar, siger han.

Sælgeren, Steve Klar, har skabt sig en formue som udvikler af ejendomsprojekter. Han betalte 4,5 millioner dollar i 1993 for at flytte ind på den eksklusive adresse.

Den nuværende prisrekord i New York lyder på 88 millioner dollar for en penthouselejlighed med frit udsyn over Central Park.

Da der ikke er nogen oplysninger om åbent hus-arrangementer, kan interesserede se lejligheden her: http://www.elliman.com/new-york-city/150-west-56-street-unit-ph-manhatta...

Kilde: AFP

Læs også: Store skattestigninger i vente for boligejere

Læs også: Husejere får endnu en prislussing

Læs også: Indbildske hussælgere snyder sig selv

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites