De kongeliges favorit fylder 150 år
Det svenske slot Sofiero var en favorit hos afdøde dronning Ingrid, og når slottet fejrer jubilæum, er danskere mere end velkomne.
En dufthave opkaldt efter dronning Ingrid gemmer sig i Sofieros enorme park, der er berømt som en af de smukkeste slotsparker i Nordeuropa.
En dufthave opkaldt efter dronning Ingrid gemmer sig i Sofieros enorme park, der er berømt som en af de smukkeste slotsparker i Nordeuropa. Foto: /free


Det svenske slot Sofiero var et yndet tilflugtssted, da nu afdøde dronning Ingrid var barn.

Slottet, der stod færdigt i 1866, var ofte sommerferiens mål for den daværende svenske kronprins Oscar og hans hustru Sophie, der var dronning Ingrids oldeforældre, men også flere danske royale har nydt lune sommerdage i de smukke haver, der omgiver slottet.

Ud over dronning Ingrid, der besøgte stedet mange somre, har også dronning Margrethe sat sit præg på slottet. Hendes autograf optræder sammen med en masse andre royale underskrifter som en del af kunstudstillingen på Sofiero.

Den udstilling kan man opleve sammen med indvielsen af en ny jubilæumshave, som kong Carl Gustaf og dronning Silvia forestår ved jubilæumsfejringen den 6. juni.

Men allerede fra maj kan der være ræson i en dagsudflugt over sundet. Der er det nemlig blomstringssæson for slotsparkens 10.000 rhododendron-buske.

Et minde om danske dronning Ingrid gemmer sig også i parken. En del af den store have er nemlig opkaldt efter den danske dronning - nemlig dronning Ingrids "Duftende have".

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.