Det store, internationale sportsstævne kun for jøder var for første gang blevet rykket fra Israel til Tyskland, hvor det store amfiteater, Waldbühne, bygget af nazisterne, lagde scene til tirsdagens åbningsceremoni. Derudover skal de 19 sportsdiscipliner afholdes på Berlins Olympiastadion og tilhørende arenaer, der ligeledes blev bygget af nazisterne og brugt til OL i 1936, hvor Adolf Hitler var vært. Afholdelsen af European Maccabi Games skal ses som en tyk understregning af forholdet mellem Tyskland og Israel, der fejrer 50 års diplomatiske forbindelser i år.