De første reagensglas-hvalpe er kommet til verden
Syv hundehvalpe blev født i juli via metoden, der i årtier har været brugt på mennesker.
Forskere er for første gang lykkedes med at reagensglasbefrugte en hund, der har født syv hvalpe. Arkivfoto
Forskere er for første gang lykkedes med at reagensglasbefrugte en hund, der har født syv hvalpe. Arkivfoto Foto: Colourbox/free


De er ikke bare nuttede, syv hvalpe der blev født i juli.

Forskningsmæssigt er de også noget helt særligt. Hvalpene er del af et kuld, som er kommet til verden via reagensglasbefrugtning som de første hunde nogensinde.

Folkene bag projektet kalder det et stort gennembrud, der kan være med til at sikre truede dyrearter og forhindre sygdomme.

To af hvalpene stammer fra en beagle-mor og cockerspaniel-far. De resterende fem har et beagle-par som forældre. De er født af en surrogat-mor og er, som hvalpe er flest.

Fertilitetsbehandlingen er sket med teknikker, der ligner dem, som man bruger på fertilitetsklinikker for mennesker. Tidligere har forskerne haft vanskeligheder med at lykkes, men nu skulle teknikken være blevet forfinet, så forskerne tror på, at man også fremover kan sætte reagensglashvalpe i verden.

- Siden midten af 1970'erne har folk forsøgt at gøre dette med en hund og har ikke haft succes, siger Alex Travis fra Cornell University i USA, hvor projektet er blevet gennemført.

Forskerne mener, at gennembruddet vil få stor betydning for arbejdet med at redde truede arter.

- Vi kan nedfryse og sætte sæd i en bank og bruge det til kunstig inseminering. Vi kan også fryse ægceller, men i fraværet af reagensglasbefrugtning har vi ikke kunnet bruge dem. Nu kan vi bruge denne teknik til at bevare truede arters gener, siger Alex Travis.

Samtidig vil man kunne udrydde arvelige sygdomme hos hunde ifølge forskerne.

- Med en kombination af genændringsteknikker og reagensglasbefrugtning kan vi potentielt forhindre genetiske sygdomme i at opstå, lyder det fra Alex Travis.

Hvis reagensglasbefrugtning skal lykkes, kræver det, at et modent æg bliver befrugtet af sæd, og at det befrugtede æg efterfølgende indsættes på det rette tidspunkt i kvinden.

Det første reagensglasbarn kom til verden i Storbritannien i 1978. I Danmark benyttede man sig første gang af metoden i 1983.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.