Det er et fødselsdagsbarn af den dyre slags, vi fejrer i morgen, når folkepensionen fylder 60 år. Helt præcis kostede folkepensioner til knap 1,1 million pensionister i 2016 126 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.
Det svarer til 6,5 procent af Danmarks BNP (Bruttonationalprodukt) og kun det danske sygehusvæsen slår som enkeltpost et større hul i statskassen.
Ifølge professor i økonomi ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen, er der dog ikke noget underligt i, at det er de færreste, der taler om prisen på folkepension eller overhovedet diskuterer rimeligheden af ordningen. Det er nemlig noget, alle nyder godt af.
- Den universelle folkepension handler om at sikre opbakningen til velfærdsstaten. Ligesom at det er gratis for alle at gå i skole og komme på hospitalet sikrer den brede opbakning, så det ikke skal diskuteres, hver gang man skifter regering. Det er en form for usynlig kontrakt, siger han.
Til sammenligning regner regeringen med, at kontanthjælpsloftet vil skabe en besparelse på 530 millioner, samt at det nye SU-udspil vil spare statskassen 3,3 milliarder kroner.
PENSIONSALDEREN STIGER MED MERE END 10 ÅR. KENDER DU DIN EGEN? TAG TESTEN HERUNDER.
Venstre og Konservative ville have fattigmandspension
Originalt var blå blok ellers imod, at alle skulle modtage folkepension uanset indkomst.
- Helt tilbage fra reformen blev vedtaget i 1956 (den trådte i kraft året efter, red.), må man sige, at både De Konservative og Venstre var imod det universelle princip. De mente, at om ikke Naadsensbrød, så burde man have noget, hvor man var bevidst om, at man lå samfundet til last. Pension skulle være socialt deklassificerende, siger Jesper Jespersen.
Ifølge professoren er den holdning dog ændret, og selvom mænd som Asger Aamund gerne så, at folkepension blev afskaffet som rettighed for alle, er der ingen politisk opbakning til det i dag.
- Det er en integreret del af vores samfund. Jeg er gammel nok til at have haft bedsteforældre, der oplevede, at det pludselig ikke var et problem at blive gammel. Frygten var væk, og de behøvede ikke længere være bange for at skulle gennemgå en ydmygende fattigdomsprøvning og ende på fattiggården, siger Jesper Jespersen om datidens Danmark.
Og selv en tryghed til 126 milliarder kroner vil de færreste give køb på.
- Folkepensionen gav en essentiel tryghed, og derfor var den også voldsom populær. I mellemtiden har vi glemt det og tager det som en selvfølge, der minder om den om sygehuse og uddannelser. Der er ingen opbakning til at ændre på det, siger Jesper Jespersen.
Der er derfor grund til at kippe med flaget for folkepensionen på dens 60 års jubilæum. I mellemtiden er det nemlig blevet en hjørnesten i den danske velfærdsstat, og Jesper Jespersen forudser, at vi roligt kan se frem til i hvert fald 100 år med folkepensionen.