DBU rykker ind i Uefas komitéer og paneler
DBU er massivt repræsenteret, efter at Uefa har udpeget personer til forbundets komitéer og paneler.
Formand Jesper Møller er yderst tilfreds med sin nye post i Uefa.
Formand Jesper Møller er yderst tilfreds med sin nye post i Uefa. Foto: HANSEN MICHAEL/Polfoto


Det europæiske fodboldforbund Uefa har udpeget medlemmerne af deres nye komitéer og paneler for perioden 2015-2019.

DBU er til trods for Danmarks størrelse godt repræsenteret med blandt andet to nye poster i de internationale komitéer - foruden de pladser som DBU i forvejen besidder.

Næstformand Bent Clausen og kasserer Christian Kofoed har for første gang fået en plads i en af Uefas internationale komitéer, ligesom Kenneth Reeh har overtaget pladsen i Administrative Expert Panel fra Jim Stjerne Hansen.

Ligeledes har Allan Hansen fået en ny post som Deputy Chairman for Women's commitee som supplement til hans i forvejen fire andre komité-poster.

- Flere og flere beslutninger i fodboldens verden er - lige som i mange andre sektorer - internationale og på tværs af landegrænser.

- DBU ønsker derfor mest mulig indflydelse både i Uefa og Fifa, hvorfor vi også sammen med Divisionsforeningen har formuleret en fælles international strategi for de kommende år.

- Derfor er vi glade for, at vi er repræsenteret i flere af de mest betydningsfulde komitéer og paneler, siger DBU-formand Jesper Møller til unionens hjemmeside.

Jesper Møller er en af dem, der også har fået en ny post som medlem af National Team Competitions Committee.

De udvalgte til de forskellige komitéer er følgende (navn, komité/panel)

* Jesper Møller: National Team Competitions Committee.

* Thomas Christensen: 3. vice-chairman Club Licensing Committee.

* Bent Clausen: Development and Technical Assistance Committee.

* Christian Kofoed: Youth and Amateur Football Committee.

* Henrik Ravnild: Players Status, Transfer and Agents and Match Agents Committee.

* Jim Stjerne Hansen: Control, Ethics and Disciplinary Body.

* Allan Hansen: Member Executive Committee, Member Finans Committee, Chairman Hattrick Committee, Deputy Chairman Women's Committee (ny), Deputy Chairman Fair Play and Social Responsibility Committee.

* Kenneth Reeh: Administrative Expert Panel.

* Steen Jørgensen: Grassroots Football Panel.

* Peter Rudbæk: Jiri Panel.

* Jørn West Larsen og Kaj Østergaard: Referee Convention Panel.

* Mogens Kreutzfeldt: Anti Doping Panel.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.