David Trads er journalist og forfatter.
MIN YNDLINGSFIGUR i Anders And-bladene er fætter Højben – den usædvanligt heldige og altid pralende gase, som trods sin dovenskab og manglende ambitioner klarer sig strålende.
Mens Anders And, Mickey Mouse, Andersine, Minnie Mouse og så videre er eksponenter for de gode dyder – ’du skal yde, før du kan nyde’, og ’smøg ærmerne op og tag fat’ – så springer fætter Højben altid over, hvor gærdet er lavest:
Han ærgrer sig ikke et øjeblik, når noget går galt – for han regner med, at der, når han går omkring det næste hjørne, ligger en tegnebog på fortovet, som han kan samle op og snuppe kontanterne fra. Der dukker altid en god løsning op for ham. Også når det ser sortest ud.
I de her døgn tænker jeg på fætter Højben, når jeg ser Lars Løkke Rasmussen – for hold da helt op, hvor heldet pludseligt har tilsmilet statsministeren:
For bare en uge siden syntes Løkke fastlåst i en uløselig situation, som gjorde, at et valg virkede endog meget tæt på. Liberal Alliance krævede – ultimativt – at topskatten skal lettes for alle. Også de rigeste. Dansk Folkeparti afviste – ultimativt – præcist det samme.
DE FORHANDLINGER om den store ’helhedsplan’, som regeringen indledte før Folketingets efterårsferie i den forløbne uge, virkede frugtesløse. De kom ingen vegne. Elefanten i rummet – den forbistrede topskat – betød, at det hele lignede et skuespil med en kendt slutning.
Men så skete der noget af det, som man i amerikansk politik kalder en ’game-changer’ – noget, der vender op og ned på den politiske virkelighed. Sådan virkeligt for alvor:
Afsløringer i Ekstra Bladet og TV-Avisen dokumenterede, at Dansk Folkepartis wonderboy, europarlamentarikeren Morten Messerschmidt, har haft fingrene langt nede i EU’s klejnekasser. Hundredtusinder, ja, millioner af dejlige EU-penge var uretmæssigt brugt på rene DF-møder.
Hvad enten der er tale om ’sjusk på højt plan’, som DF-ledelsen kalder det, eller direkte ’svindel’, som mange andre siger, ja, så har det ført til den største krise i partiets historie. Gruppeformand Peter Skaarup gik så vidt som til at fastslå det: ’Vi er i krise.’
De skinhellige DF’ere, som aldrig har forsømt en lejlighed til at moralisere over andre, er nu afsløret som det værste, politikere kan blive stemplet som:
Pampere.
I TAKT MED at krisen tog fart, ofrede partiformanden, Kristian Thulesen Dahl, vidunderdrengen Messerschmidt, som brutalt og for åben skærm blev fyret som medlem af partiledelsen. Der er i den grad sået tvivl om hans fremtid. Partiet skyndte sig også at refundere en million til EU.
Men: Dansk Folkeparti er med ét gået fra at være partiet, som moralsk er hævet over alle andre, til at være et parti, som har forsøgt at svindle, bedrage og snyde systemet – og hvem er ’systemet’ i øvrigt: Ja, det er jo skatteborgerne, som uretmæssigt har betalt for DF-festen.
Derfor er dansk politik pludseligt vendt op og ned:
Det selvsikre DF, som for få uger siden på dets årsmøde storskrydende meddelte, at de i den grad var parat til et valg, er nu faldet sammen. I den første måling efter deres EU-skandale tog fart – Wilke i Jyllands-Posten – har hver fjerde vælger forladt dem. Det er alvorligt.
THULESEN DAHL har nu brug for tid til at bygge sit partis og ikke mindst sin egen troværdighed op igen. Vælgernes tillid skal generobres. Den slags tager tid – og derfor har han slet ikke brug for et valg. Han har brug for at købe sig tid.
Løkke må gnide sig i hænderne – for med DF’s problemer er udsigten til en stor politisk aftale i efteråret pludselig langt mere sandsynlig. DF’s ultimative afvisning af lettelser i topskatten til alle må nu være noget mindre. Det øger chancen for et forlig – og mindsker udsigten til et valg.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.