Af David Trads
SE ALLE BLOGINDLÆG
David Trads langer ud efter Dong-boss: "En vulgærkapitalist, som stjæler af kassen"

HVOR MANGE penge har Henrik Poulsen egentligt raget til sig som administrerende direktør for virksomheder, som fællesskabet står bag?

Et kvalificeret bud: Tæt på en kvart milliard kroner!

Først scorede han kassen som øverste chef for TDC – især i form af en bonus på angiveligt 140 millioner kroner, da det blev børsintroduceret i 2010. Nu er det så i Dong, at han tæller sine penge – ikke mindst med en bonus på godt 30 millioner kroner ved dets børsintroduktion.

Poulsen, 48 år, er i dag et af de stærkeste danske symboler på en vulgærkapitalist. En, som grisk skovler millioner ind til sig selv. En, der virker helt ligeglad med samfundet som sådan. En, som råt ’downsizer’ og ’leaner’ og ’profitmaksimerer’ uden empati for ansatte.

Hans baggrund er ærkekapitalismen – med lukrative jobs i kapitalfonde og konsulenteliten.

LAD MIG fortælle en lille historie om, hvordan Poulsen arbejder – og lad mig begynde med at gå tilbage til 2006 til 2008, da han var direktør i den Wall Street-baserede kapitalfond, Kohlberg Kravis Roberts & Co. En virksomhed, som er pioner i det såkaldte ’leveraged buyout.’

Hvad betyder det? Jo, kapitalfonden låner penge til at købe en virksomhed, hvorefter den typisk sælger ud af værdier og afskediger ansatte, inden den til sidst sælger videre. Den gør den ’salgsparat.’ Investorerne scorer kassen. De ansatte og lokalsamfundet taber.

Tænk på Michael Douglas' glansrolle i 'Wall Street,' hvor ham som superspekulanten Gordon Gekko skruppelløst opkøber et lokalt luftfartsselskab, som han derefter forsøger at sælge i stumper og stykker. Det er ikke kønt.

En af de virksomheder, som Kohlberg Kravis Roberts & Co eksempelvis købte dengang, var danske TDC. Den flittige Poulsen blev indsat som direktør i København – og fik en utrolig attraktiv lønpakke. Spørg derimod de ansatte i TDC, hvad de synes om virkeligheden…

Nå, efter at Poulsen havde malket TDC, gik turen til Dong. Ved statens salg til Goldman Sachs skruede han igen en smart bonusordning på plads til sig selv. Han drog personligt fordel af at sælge Dong så billigt som muligt, da det ville give ham så stor en bonus som muligt.

BETYDER PENGE noget for Poulsen? Nej, nej, slet ikke. Sådan svarede han i hvert, da han i september sidste år blev spurgt af Politiken, som netop påpegede, at han havde en personlig interesse i at spekulere i en lav pris, så hans gevinst ville stige ved et salg:

”Min motivation kommer ikke derfra. Det gør den ikke. Det kan man vælge at tro på eller lade være, men det gør den ikke…For mig personligt er aktieprogrammet på ingen måde afgørende.”

Ja, det sagde han Gud-hjælpe-mig. Jeg har svært ved at tro, at han mener det, og han har da heller ikke afvist pengene (!) – og som Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister, netop har fastslået, så er Poulsens ageren udtryk for ’inhabilitet’ og ’interessekonflikt’:

”Dongs ledelses foreslog en bonusordning til dem selv, før handlen var afsluttet. De havde derfor ikke nogen stor interesse i, at prisen var meget høj, for det ville jo have begrænset deres egen personlige gevinst senere hen,” sagde Nyrup til TV2.

Selvfølgelig tænker Poulsen på penge. Sine egne penge. Hvis han havde tænkt på samfundets penge, da Dong blev solgt, ja, så kunne både staten og danske pensionskasser have tjent de penge, som nu er endt hos især Goldman Sachs, men selvsagt også hos ham selv.

FØLG PENGENE, siger man i journalistik, når man skal finde ud af, hvilke interesser folk måtte have:

Tjekker man lidt videre i Poulsens indkomster, ja, så opdager man, at han også er bestyrelsesmedlem i rengøringskoncernen ISS. Hvem er også med der? Jo, formanden er lord Charles Allen, som også er seniorrådgiver for Goldman Sachs’ investeringer i Europa.

Det hele hænger sammen – og dem, der har mest, får hele tiden endnu mere. Problemet med vulgærkapitalisterne er, at de aldrig kan få nok. Som Matt Tiabbi skrev i sin berømte bog om Goldman Sachs og dens nærmeste:

”Den er som en enorm vampyr-blæksprutte, som dækker menneskehedens ansigt til, mens den ubarmhjertigt presser dens blodsugere ind i alt, som lugter af penge.”

Om David Trads

Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.