Danskernes iskolde dom: For få gode chefer
Kun hver fjerde dansker mener, at chefen i høj grad er kompetent til sit job. Utilfredsstillende og ærgerligt, lyder kritikken.
- Det er overraskende, at så få synes chefen er kompetent, når nu der har været så stor fokus på ledelse og uddannelse af ledere i det både det offentlige og private, siger Dennis Kristensen.
- Det er overraskende, at så få synes chefen er kompetent, når nu der har været så stor fokus på ledelse og uddannelse af ledere i det både det offentlige og private, siger Dennis Kristensen. Colourbox


Synes du, at din chef er dygtig til sit arbejde? Så hører du til et fåtal af danskerne.

I en ny undersøgelse, som Wilke har lavet for Avisen.dk, svarer kun 25 procent af danskerne, at de i høj grad synes, at chefen er kompetent til jobbet.

28 procent synes kun, at chefen i nogen grad er kompetent, mens 15 procent i mindre grad støtter op om chefen. 4 procent synes slet ikke, at deres chef er kompetent.

I fagforbundet FOA, som repræsenterer omkring 189.000 danskere i servicefag, ærgrer formand Dennis Kristensen sig over resultatet.

- Det er absolut ikke tilfredsstillende, for der er en klar sammenhæng mellem de rammer, lederen sætter, og om den enkelte medarbejder udfører et godt stykke arbejde. Man kaster sig ikke begejstret ud i et møde med en borger, hvis ledelsen har glemt at sætte en aftenvagt på, siger han.

Ikke en popularitetskonkurrence

Ifølge to eksperter i arbejdsliv kan det have negative konsekvenser, hvis de rammer, som lederen sætter, er mangelfulde.

Den enkelte medarbejder kan komme til at stå i en situation med uklare mål og krav, mener Hans Hvenegaard, der er direktør i konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv.

- Det kan give usikkerhed og utryghed. Hvis lederen eksempelvis har det svært med personaleledelse, kan det medføre, at der ikke er den fornødne dialog om samarbejde og relationer på jobbet. Det kan udvikle uoverensstemmelser, konflikter og uro i personalegruppen, som i sig selv kan være en belastning for medarbejderne, men som også går ud over den gode opgaveløsning, siger han.

Men det er ikke en popularitetskonkurrence at være leder, og man kan heller ikke forvente, at alle medarbejdere har overblik over lederens opgaver, lyder det fra fagforeningen Lederne, der repræsenterer mere end 100.000 medlemmer.

Kompleks lederopgave

Undersøgelsens resultat vækker alligevel ikke umiddelbar glæde hos Niels Henriksen, der er rådgivningschef i Lederne.

- Det er ikke tilfredsstillende. Men om der bliver svaret i høj eller nogen grad er ligegyldigt, det vigtige er, om man har tillid til, at ens chef kan varetage de opgaver, der er. Lederopgaven er mere kompleks, end at lede medarbejdere, og derfor vil en chef nogle gange blive opfattet som kompetent og andre gange i mindre grad, siger han.

En af årsagerne til danskernes cheflede, skal findes i, at der for tiden stilles højere krav til ledere. Det mener adjunkt ved Roskilde Universitetscenter Peter Busch-Jensen, der forsker i arbejdsliv.

De senere års nedskæringer i især den offentlige sektor har nemlig medført, at ledere oftere opfattes som dem, der svinger kniven over kollegaerne, forklarer han.

Flere upopulære beslutninger

- Lederne træffer derfor flere upopulære beslutninger nu. Samtidig er der sket en djøfisering af lederne. Før var en skoleleder ofte en med lærerfaglig baggrund. Nu forventes der i stigende grad professionel ledelse, hvilket mange steder oversættes til mere fokuseret, administrativ og økonomisk-orienteret ledelse. Der skaber nemt en større distance mellem leder og menigmand, siger Peter Busch-Jensen.

Hans Hvenegaard fra TeamArbejdsliv mener, at danskernes manglende opbakning til chefen hænger sammen med, at selv fagligt dygtige ledere i dag har så mange arbejdsopgaver og er leder for så mange medarbejdere, at det belaster dem i hverdagen. Samtidig er gode faglige ledere ikke nødvendigvis gode personaleledere. Specielt i den offentlige sektor er der bøvl med ledelse, mener Hans Hvenegaard.

Vanskeligt at være leder

- Der er nogle tendenser i tiden, som gør det vanskeligt at være leder i det offentlige. Både Bjarne Corydon (nuværende finansminister, red) og den tidligere regering har jo været stærke eksponenter for blandt andet New Public Management, der i de senere år har ført til flere systemer for evaluering og dokumentation, siger Hans Hvenegaard.

Sideløbende har der i stigende grad været fokus på at sende ledere på efteruddannelse, forklarer de to eksperter. Men med undersøgelsens resultat in mente kunne noget tyde på, at det ikke har effekt over for medarbejderne.

Det mener Dennis Kristensen fra FOA.

- Det er overraskende, at så få synes chefen er kompetent, når nu der har været så stor fokus på ledelse og uddannelse af ledere i det både det offentlige og private.

Bedre efteruddannelse

Peter Busch-Jensen stiller da også spørgsmålstegn ved den efteruddannelse, som ledere får.

- Man sætter den enkelte leder på kursus, hvor der tilbydes en standardpakke, men alle undersøgelser peger på, at god ledelse er fælles ledelse. Det handler om at have føling med medarbejderne, deres daglige udfordringer og bekymringer. Og derfor handler det om at have gode folk omkring sig og udarbejde den gode ledelse i den organisation, man er i, siger Peter Busch-Jensen.

Først og fremmest trænger ledere til at komme rundt i deres virksomhed og snakke med medarbejderne, i stedet for at tage på lederkurser og tale med eksterne konsulenter, mener Peter Busch-Jensen.

Undersøgelsen

 

"I hvor høj grad føler du, at din chef er kompetent til sit job?"

 

  • Slet ikke: 4 pct.
  • I mindre grad: 15 pct.
  • I nogen grad: 28 pct.
  • I høj grad: 25 pct.
  • Ved ikke/spørgsmålet er ikke relevant for mig: 28 pct.

 

Kilde: Wilke for Avisen.dk. 1.059 adspurgte over 18 år.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.