Danskernes dagpengedækning rasler ned ad EU's rangliste
Danmark er rutsjet fra førstepladsen til en placering som nummer ti ud af 14, når det gælder indkomstsikkerhed
Danskernes dagpengedækning er ikke så længere god som tidligere i forhold til andre EU-lande.
Danskernes dagpengedækning er ikke så længere god som tidligere i forhold til andre EU-lande. Foto: Colourbox/free


For 14 år siden lå Danmark nummer et i EU i indkomstsikkerhed: Danske dagpenge gav ledige mest kompensation for den tabte løn.

Men sådan er det langtfra i dag, viser et nyt notat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOs), som har sammenlignet den såkaldte kompensationsgrad i de 14 gamle EU-lande.

Det skriver Politiken mandag.

Danmark er rutsjet ned fra førstepladsen til en placering som nummer ti ud af 14 i den senest mulige sammenligning fra 2012.

I 2001 kunne danske dagpengemodtagere regne med at få dækket 66 procent af deres løn ved ledighed. I 2012 er tallet 40 procent.

Kun England og Holland har dårligere dækning blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, skriver Politiken.

Udviklingen betyder, "at det mere er kontanthjælpssystemet end dagpengesystemet, der retfærdiggør en karakteristik af de danske velfærdsydelser som generøse", konkluderer lektor Mikkel Mailand fra FAOs i notatet om undersøgelsen, der er finansieret af fagforeningen HK.

Dagpengereglerne er siden stramningen i 2010 blevet heftigt debatteret.

Men den faldende kompensationsgrad har været "overset" i valgkampen, mener HK-formand Kim Simonsen, der frygter masseflugt fra a-kasserne.

Ifølge beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er det "helt naturligt", at kompensationsgraden bliver en del af efterårets dagpengedrøftelser.

Men der skal ikke bruges flere penge, understreger han med bred rygdækning i Folketinget.

Fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, lyder der dog andre, skarpe toner.

- Hvis nedskæringen består, vil det betyde, at dagpengenes dækningsgrad falder permanent. Det bliver simpelthen markant dyrere for danskerne at blive arbejdsløse, syge eller gravide, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau og tilføjer:

- Det bliver et hovedkrav for os, hvis vi skal forhandle finanslov i efteråret, at den del af skatteaftalen annulleres, så arbejdsløse ikke efterlades på perronen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.