Danskerne skal stemme midt i juletiden
Lars Løkke har sat dato på, hvornår danskerne skal forholde sig til Danmarks rolle i EU's retssamarbejde.
Danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet den 3. december.
Danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet den 3. december. Foto: Claus Bech, Scanpix/arkiv


Danskerne skal til folkeafstemning 3. december.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fredag sat dato på, for hvornår danskerne skal stemme om EU-retsforbeholdet.

Det gjorde han efter en såkaldt arbejdsfrokost i Statsministeriet med lederne af de partier, der støtter, at det nuværende forbehold erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.

- Fortsat dansk tilstedeværelse i Europol-samarbejdet som A-medlem er i centrum, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til det europæiske politisamarbejde.

Regeringen og ja-partierne ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Foruden statsministerens eget parti, Venstre, tæller støtterne af den foreslåede tilvalgsordning Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative. De blev tilbage i foråret enige om indholdet i tilvalgsordningen.

Også Alternativet anbefaler et ja, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten anbefaler danskerne at stemme nej.

At få fjernet retsforbeholdet er essentielt i kampen mod kriminalitet, siger Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen.

- Vi har et dygtigt dansk politi, men forudsætningen for, at vi kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som børneporno og menneskehandel er, at vi fortsat er med i Europol-samarbejdet, siger hun.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, siger om folkeafstemningen:

- Er der et parti, der har stået fadder til retsforbeholdet, så er det SF. Retsforbeholdet blev indført for at undgå, at vi fik samme strafferet i Europa.

- Men det er ikke sket. Udfordringen i dag er, at Danmark vil falde ud af det europæiske politisamarbejde, hvis vi ikke ændrer retsforholdet. Det er meget alvorligt, siger Pia Olsen Dyhr.

Retsforbeholdet er kommet til debat, efter at det har vist sig at være en trussel for Danmarks fremtidige deltagelse i Europol.

Samarbejdet har således siden indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 haft karakter af et overstatsligt samarbejde, hvilket strider mod retsforbeholdet.

De EU-skeptiske partier har til gengæld betragtet Europol-situationen som et alibi for at fjerne forbeholdet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.