Danskerne: Middelklassen har det for nemt
Det er ikke de svageste danskere, men middelklassen, som danskerne er trætte af at betale til.
Skal staten betale for, at hr. og fru Danmark får børn eller tager en uddannelse? Flertallet mener, der skal stilles flere krav til dem, der modtager for eksempel børnecheck og SU, mens hjælpen til de svageste ikke bliver nævnt.
Skal staten betale for, at hr. og fru Danmark får børn eller tager en uddannelse? Flertallet mener, der skal stilles flere krav til dem, der modtager for eksempel børnecheck og SU, mens hjælpen til de svageste ikke bliver nævnt. Mads Jensen / Scanpix (modelfoto)


Børnefamilier, studerende og pensionister skal mødes med større krav, inden de stikker snablen ned i statskassen.

Et flertal af danskerne mener, at der skal stilles større krav til modtagerne af offentlige ydelser. Men det er ikke de svage og arbejdsløse, vi stejler over at betale for - det er middelklassen.

"Når danskerne hører, at der ikke er råd til velfærd, tænker de: Hvorfor skal vi betale for dem, der godt kan selv?" siger Flemming Larsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han mener ikke, at man ud fra undersøgelsen kan konkludere, at danskerne vil have flere krav til de svage, som flere medier ellers har skrevet.

Betal selv for jeres børn, hr. og fru Jensen

Undersøgelsen er lavet af Yougov for Kristeligt Dagblad og viser, at 61 procent af danskerne mener, at der skal stilles krav til modtagerne af bestemte offentlige ydelser.

Det er imidlertid ikke kontanthjælpen eller andre ydelser målrettet svage borgere, der står for skud, men gratis fertilitetsbehandling, børnecheck, SU og rabatter til ældre.

"Det er middelklasseydelser, som helt almindelige danskere modtager. De grupper er typisk stærke nok til at klare sig selv. Undersøgelsen er et udtryk for, at når velfærdsstaten er under pres, er flertallet åbne over for at prioritere anderledes," siger Jens Jonatan Steen, der er analysechef i tænketanken Cevea.

Hvad så med de fattige?

Mens danskerne vil svinge pisken hårdere over middelklassen, er der stadig opbakning til hjælpen til de fattigste danskere, fastslår arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen.

"Generelt har danskerne stor forståelse for, at for eksempel de svageste kontanthjælpsmodtagere får hjælp, viser flere undersøgelser. Selv efter debatterne om 'Dovne-Robert' og 'Fattig-Carina'," siger han.

Alligevel finder han det bekymrende, at så mange danskere vil pille ved pensionisters ret til billig busbillet og unges ret til SU. Det kan nemlig indirekte gå ud over de fattigste, hvis velfærdsydelser holder op med at være noget, alle har ret til.

"Det er altid en svær diskussion, for det er svært at argumentere for, at rige par skal have børnecheck. Men hvis velfærdsydelser bliver noget, man skal bevise, at man har fortjent, bliver det meget sværere at opretholde ydelserne, solidariteten kommer under pres, og de fattigste bliver mere stigmatiseret. Det er hele forskellen på universelle rettigheder og fattighjælp," siger Flemming Larsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.