Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danskerne er flove over deres eget sprog

Vi synes, at vores sprog lyder grimt og kan ikke forstå, når andre har lyst til at lære det

21. marts 2011 kl. 07:11
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Vi er ikke glade for dansk.
Vi er ikke glade for dansk. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

"Den danske sprog er en svær en" - men det er åbenbart også en grim en.

Undersøgelser fra Københavns Universitet viser nemlig, at danskerne skammer sig over det danske sprog.

"Vi udmærker os faktisk i international sammenhæng ved et sprogligt selvhad. Danskerne synes ikke, dansk er smukt. Vi skammer os lidt over det," siger Frans Gregersen, der er professor og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, til Kristeligt Dagblad.

Det danske selvhad stopper dog ikke her. Ikke alene synes vi, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære dansk. Forklaringen skal findes i den måde, danskerne tænker på.

"I andre lande er man jo stolt af sit sprog. Jeg tror, det ligger lidt i danskernes måde at tænke på. Janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Sproget er jo en del af identiteten, og vi har en lang tradition for at være tilbageholdende med at fremhæve os selv," siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

Det danske sprog presses især af engelsk, hvor eksempelvis job- og uddannelsestitler i stadig større grad bliver engelske.

Kilde: Kristeligt Dagblad

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
21.03-2011 | 08:06 af Lars Nunnegaard
Jeg fatter ikke den undersøgelse! Vi fynboer er da stolte af vor dialekt.
 
 
21.03-2011 | 08:18 af Peter Kirkeby
Fatter heller ikke undersøgelsen.
Hvem har man spurgt? - om hvad?
Vi har intet at være flove over -måske lige bortset fra indvandrings- og integrationspolitikken.
 
21.03-2011 | 09:03 af Kim Harder
Undskyld der må være noget, jeg har misforstået. Har da indtryk af, at mange af dem man taler med, syntes særdeles godt om det Danske sprog. Jeg tror det er en akademisk raptus, som er sluppet ud.
 
 
21.03-2011 | 09:04 af Lars Nunnegaard
Undersøgelsen er nok lavet på et universitet? :o))))
 
 
21.03-2011 | 10:14 af lisbeth pedersen
Det er da helt skørt. Hvis vores journalister kunne undgå en del dårlige ord såsom 'skidt' osv
vil det pynte på det.
 
21.03-2011 | 10:18 af egon legaard
Kommentar er blevet slettet.
 
 
21.03-2011 | 10:41 af leif rasmussen
Det er jo en stolt gammel tradition i Danmark, hvad navne som Erasmus Montanus og Jean de France vidner om. Men også en forældet rest fra enevældet, hvor moden skiftede fra latin og fransk til tysk og engelsk.
Dansk derimod, har altid været folkets sprog. Her har vore tanker og følelser hjemme. Det er vor sjæl og kultur. Og de som forsager dette, blot for at være in og virke smarte, bliver blot til spraglede hylstre, uden egentlig indhold.
På den anden side, kan man godt unde englænderne denne sene hævn, de kan jo dårligt formulere en eneste sætning, uden at bruge danske ord.
 
21.03-2011 | 10:52 af Carsten Svendsen
"Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier"!
I disse spare- og nedskæringstider fik jeg lige en ide... :o)
 
21.03-2011 | 11:07 af egon legaard
117 dialekter indenfor et meget lille område. Men, sammen med hollandsk, er dansk nok verdens grimmeste sprog ?
 
 
21.03-2011 | 11:36 af Kurt A. Nissen
Det har De misforstået, jeg er glad for vores sprog, det er en del af mig og jeg syntes godt vi kan være stolte over det at være dansk og tale pænt dansk, hvis man fylder det med en masse fremmede ord - eder og forbandelser, så bliver alle sprog grimme.
 
 
21.03-2011 | 11:38 af Carsten Svendsen
"Hva' fucking mener du?" :o)
 
21.03-2011 | 11:41 af Lars Nunnegaard
http://da.wikipedia.org/wiki/Fynsk
Smukt og syngende! :o))))
 
 
21.03-2011 | 13:11 af svend petersen
Det der lyder grimt i det danske sprog, det er når man hører lærde især, og andre i radio og Tv siger, tit og ofte, det er vel nok at sige tit eller ofte, det er jo det samme, og dem, der siger ikk oss, hele tiden
(Anja Andersen) især, jeg får myrekryb hvergang.Og så til sidst dem der siger øøøøøøøh, hele tiden.
Så heller lidt Fynsk melodi, der er for meget jysk i radioen, sagt af en Sjællænder.
 
21.03-2011 | 14:07 af Henrik N
Der må jeg rette Sabine Kirchmeier-Andersen, det har intet med Jante-lov at gøre. Vi er blot så objektive at, vi godt kan se at det danske sprog ikke hverken er smukt, eller nemt.

Udtalelsen er et mareridt; Alle de besværlige endelser kan drive én til vanvid.
Stavning er hvor det virkelig går galt; Vi staver på én måde og udtaler på en helt anden. DYBT godnat! F.eks. "hv" ord, hva pokker er ideen i det? Hvad skal et stumt h?? Det udtalelse "Vad" og ikke "H-vad".

Der er lidt den samme debat som for nogle uger siden, ang. vores tal system. Vi starter med det bagerste tal, for derefter at oplyse det forrreste tal!!?! Her har bl.a. svenskerne fat i den lange ende: F.eks 71 = En og halvfjerds..! ÅNDSVAGT! kontra Syv-ti-en! Simpelt!

Vores sprog er ikke perfekt, langt fra.
 
21.03-2011 | 14:09 af Lottomunken 1977 ....
Nåå så er det derfor folk i mit tv snakker som nisserne fra "The Julekalender"...

http://avisen.dk/blogs/lottomunken/dansk-men-bare-paa-english_27933.aspx
 
 
21.03-2011 | 14:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2011 | 17:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2011 | 17:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2011 | 23:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites