Hvis man er en af dem, der ikke har styr på sin økonomi, og låner i øst og vest, kan man ende på RKI's liste over dårlige betalere.
I en undersøgelse foretaget af Experian er der 8.919 personer fra Århus Kommune på listen. De skylder i gennemsnit 61.000 kr. væk. En klat penge, der er væsentligt højere end i 2011. Her skyldte hver århusianer på RKI-listen 48.500 kr. Det skriver Jyllands-Posten Århus.
Den negative gældspiral bliver sværere og sværere og slippe ud af, og mange ender med at være så begravede i gæld, at lyset for enden af tunnelen forsvinder fuldstændigt.
Det er i de svære tider
Glem alt om luksusfælder og designersko. Det er kun en fådel af de RKI-registrerede, der shopper sig til gælden.
"Borgerne oplyser selv, at den udløsende faktor er livsbegivenheder som sygdom, arbejdsløshed, skilsmisser eller dødsfald. Selvfølgelig er der også dem, som har 25 hurtiglån, fordi de har været ude at købe sko, tasker og hurtige biler, men det er helt klart fåtallet," siger Ken Nyborg, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning.
På landsplan er ca. 5,5 procent af Danmarks befolkning registreret på RKI's liste,
Kilde: Jyllands-posten.dk