Danskere vil hellere donere til kræftpatienter end flygtninge
Danskerne er gavmilde, når organisationerne stemmer dørklokker, men vi giver hellere til nogle end andre.
Danskerne giver mange flere penge, når der er Knæk Cancer på TV2 end når Dansk Flygtningehjælp samler ind.
Danskerne giver mange flere penge, når der er Knæk Cancer på TV2 end når Dansk Flygtningehjælp samler ind. Foto: Scanpix


Søndag klokken 10 går frivillige fra Dansk Flygtningehjælp ud med bøssen for at samle ind. Og selv om danskerne gerne giver en skærv, er flygtninge langt fra favoritten, når der samles ind.

23,2 procent af danskerne giver helst til organisationer, der hjælper flygtninge. Dermed er det den type organisation, som danskerne er mindst villige til at støtte. Til gengæld vil 50,2 procent dansker helst støtte organisationer, der hjælper og støtter syge i Danmark. Det viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke for Avisen.dk.

Hos Dansk Flygtningehjælp er de klar over, at de ikke er alles favorit, men regner med en god dag, hvor de får omkring 16-17 millioner i bøsserne.

- Vi ved godt, at det er nemmere at samle ind til sygdom, fordi det er tættere på hver enkelt dansker. Men selvom det er sværere for os, så er der stadig mange, der vil hjælpe ude i verden. Når vi beder om penge, så støtter folk gerne, siger Claes Amundsen, der er kommunikations- og indsamlingschef i Dansk Flygtningehjælp og har 23 års erfaring med landsindsamlinger.

Dansk Flygtningehjælp gør samtidig opmærksom på, at størstedelen af deres arbejde handler om folk ude i verden, der er ramt af krig eller på andre måder er udsatte. De to grupper er der over 30 procent, der helst støtter.

Kræftens Bekæmpelse er populære

Undersøgelsen fra Wilke viser samtidig, at 13,5 procent af danskerne siger, at de har givet mere til indsamlingerne i løbet af de seneste fem år. Halvdelen af de adspurgte giver det samme, mens lidt over en tredjedel sjældent eller aldrig giver noget.

Hos Kræftens Bekæmpelse mærker de, at danskerne bliver mere gavmilde. Samtidig er de danskernes indsamlingskæledægge. Da de tidligere på året gik fra dør til dør samlede de 36,5 millioner ind. Det er rekord for både Kræftens Bekæmpelse og landsindsamlinger generelt.

- Vi oplever et større og større engagement fra danskerne i vores sag. Samtidig vokser markedet generelt, hvilket er rigtig godt, for det er gode formål alle sammen, siger chef for fundraising i Kræftens Bekæmpelse, Ken H. Andersen.

Han henviser til, at undersøgelser viser, at der på tværs af organisationerne bliver tjent mere og mere på landsindsamlinger. Samtidig slår antallet af landsindsamlinger rekord i år. En liberalisering af indsamlingsloven har åbnet op for nye spillere, og i løbet af 2016 går 18 organisationer på gaden for at samle ind. Der er dog mere end 28.000 indsamlingsruter i Danmark, og det er de færreste organisationer, der kan dække dem. Derfor bliver danskerne ikke ringet på døren af 18 forskellige organisationer, og Kræftens Bekæmpelse mener heller ikke, at de nye spillere, betyder de får færre mønter i bøssen.

Det går pengene til
  • Dansk Flygtningehjælp: Pengene fra landsindsamlingen er ikke øremærket til noget bestemt, men bliver brugt til organisationens beredskab. Sidste år blev pengene bl.a. brugt, da store grupper af flygtninge ankom i Grækenland og der med kort varsel skulle etableres lejre og nødhjælp. I år forventer Dansk Flygtningehjælp at en del af pengene vil blive brugt i kølvandet på kampene ved Mosul i Irak.
  • Kræftens Bekæmpelse: Pengene fra landsindsamlingen går til de tre formål, som Kræftens Bekæmpelse har fokus på: Forskning i forebyggelse og bekæmpelse af kræft, kampagner og støtte til kræftramte og deres pårørende.

 

UDVID

Opmærksomhed giver flere penge

Sidste år var rekordår for de organisationer, der samler ind til flygtninge og nødhjælp. For Dansk Flygtningehjælp betød det, at de samlede over 20 millioner ind.

Ifølge Claes Aamundsen var året helt exceptionelt, fordi billeder af druknede børn i middelhavet og vandrende flygtninge på motorvejen skabte større opmærksomhed om Dansk Flygtningehjælps mærkesager.

- . Vi ved, at hvis der er en stor krise, der får meget opmærksomhed, er det nemmere at få folk mobiliseret. Sidste år gav det mange flere indsamlere og danskerne ved gadedøren var også mere rundhåndede, forklarer Claes Amundsen, der ærgrer sig over, at opmærksomheden ikke har holdt ved:

- Vi kunne godt ønske os, at opmærksomheden var fortsat, for problemet er blevet større. Vi har brug for mere hjælp.

Frivillige med raslebøsser er afgørende

Både Dansk Flygtningehjælp og Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at antallet af frivillige, der går ud med raslebøsser er noget af det mest afgørende for en god indsamling.

I 2015 vurderes det, at 100.000 danskere gik fra døre til dør med indsamlingsbøssen.

 

 

UDVID

Den hidsige danske debat om flygtninge har også rettet skytset mod indsamlinger. Blandt andet har Danmarksindsamlingen og indsamlingsshows hos DR og TV2 mødt kritik for at støtte folk rundt omkring i verden, når der er hjemløse i Danmark. På Dansk Flygtningehjælps Facebook-side bliver der også spurgt ind til prioriteringerne. Ifølge Claes Amundsen udelukker det ene dog ikke det andet:

- Selvfølgelig skal vi have velfærd og passe på vores egne, men vi har også ansvar for resten af verden, siger Claes Amundsen.

Folk støtter det nære

Hos Kræftens Bekæmpelse mener de også, der er plads til at støtte både hjemme og ude. De oplever ikke i samme grad, at udviklingen i samfundet påvirker deres indsamlinger.

Til gengæld er nærhed og fællesskab hemmeligheden bag deres store opbakning:

- Kræft er en sygdom, der rammer og påvirker mange. På den måde kommer det tæt på folk. Hvis folk har haft kræft inde på livet, giver det sig selv, at man vil hjælpe andre, der går i gennem det, siger Ken H. Andersen og tilføjer:

- Indsamlingerne er også en social ting, folk kan samles om lokalt. Det er en modpol til, at alt bliver individuelt. Vi har brug for at samles om nogle ting, og der er kræftsagen stærk.

Han har for nyligt oplevet et rekordstort engagement i Knæk Cancer-ugen, der også ser ud til at slå alle rekorder:

- Jeg tror rolig, man kan sige, at graden af involvering fra danskerne er støt stigende, fortæller Ken H. Andersen.

Undersøgelsen er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 1018 interviews. 

Det går pengene til
  • Dansk Flygtningehjælp: Pengene fra landsindsamlingen er ikke øremærket til noget bestemt, men bliver brugt til organisationens beredskab. Sidste år blev pengene bl.a. brugt, da store grupper af flygtninge ankom i Grækenland og der med kort varsel skulle etableres lejre og nødhjælp. I år forventer Dansk Flygtningehjælp at en del af pengene vil blive brugt i kølvandet på kampene ved Mosul i Irak.
  • Kræftens Bekæmpelse: Pengene fra landsindsamlingen går til de tre formål, som Kræftens Bekæmpelse har fokus på: Forskning i forebyggelse og bekæmpelse af kræft, kampagner og støtte til kræftramte og deres pårørende.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.