Loven skal ikke bestemme om, det er en mand eller en kvinde, der lander det gode job. Det skal virksomhederne selv.
Det mener over halvdelen af danskerne, ifølge en undersøgelse foretaget af rekrutteringsfirmaet Randstad.
Men kønskvotering handler ikke om at vælge en dårlig kvinde frem for en god mand.
- Folk oplever kønskvotering som noget, der vil være synd for både kvinderne, og dem der skal modtage kvinderne, fortæller seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Helle Holt til Newspaq, og fortsætter:
- Normalt, når man kønskvoterer, skal det være, når man har en lige kvalificeret mand og kvinde, så det handler slet ikke om, at kvinderne er dårligere kvalificeret end manden, men netop at man siger, at hvis der er valgmuligheden, og man har et undertal af kvinder, jamen, så tag dog kvinden.
Kønskvotering finder da også allerede sted i helt uformel form udenfor det private erhvervsliv - bare med modsat fortegn.
- Hvis du har en lige kvalificeret mandlig og kvindelig pædagog, hvem du mon så tager?, spørger Helle Holt retorisk.
Seniorforsker understreger, at kvoteringen i den slags tilfælde kun er positivt ladet og slet ikke bliver opfattet negativt, som det er tilfældet med kvinder.
I Dansk Erhverv er man ikke tilhænger af kønskvotering, selvom man gerne ser flere kvinder på ledelsesgange og bestyrelseslokaler rundt omkring i landet.
- Retten og friheden til at vælge den rette kandidat, den skal lægge hos virksomheden, siger souschef for HR og Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, Birgitte Meisner Nielsen til Newspaq.
Hun kan godt forstå, at rigtigt mange danskere ikke kan forlige sig med tanken om kønskvotering.
- Vi er vant til og vokset op med, at de fleste arbejdsmarkedsforhold er nogen, der er aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Vi er vant til dialog og frihed og retten til selvbestemmelse, og det spiller nok ind sådan et sted som her, siger hun.
I Norge og Sverige kønskvoterer man ved lov i det private erhvervsliv. Til sammenligning ligger kvindeandelen i de private virksomheders bestyrelser i Norge på 44.2 procent og i Sverige på 26.9 procent, mens de i Danmark er på 18.1 procent.
Det viser undersøgelsen:
44 procent af danske lønmodtagere synes kønskvotering er en god måde at sikre en ligelig kønsfordeling i ledelsen.
Til sammenligning mener 78 procent af kineserne, 70 procent af franskmændene og 75 procent af inderne, at kvotering er en god idé.
Kønskvotering er en omdiskuteret metode til at skabe mere balance i den kønsmæssige fordeling på en arbejdsplads, i politik eller på et studie.
Formålet med kvotering er måske blot i en overgangsperiode at kompensere for direkte diskrimination eller indirekte barrierer.
Kilder: Randstad og Kvinfo.