BØRNELIV: PARKERET I INSTITUTION?
Danskere dropper flere børn for Ironman og karriere
Vi har travlt. Så travlt, at mange forældre ikke føler, de har overskud til at få flere børn, viser ny undersøgelse.
Mange forældre har svært ved at få tiden til at slå til, når job, familieliv og interesser skal passes. Mange vælger ikke at få flere børn, fordi de mangler overskuddet.
Mange forældre har svært ved at få tiden til at slå til, når job, familieliv og interesser skal passes. Mange vælger ikke at få flere børn, fordi de mangler overskuddet. FOTO: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen


Ifølge eksperter vil den danske befolkning svinde ind, hvis ikke vi begynder at få flere børn. Men mange danskere har simpelthen hverken tid eller overskud til flere børn.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Avisen.dk.

Ud af 1.101 danskere, som allerede har et eller flere børn i alderen 0-16 år, ønsker 65 procent ikke at få flere.

Heraf svarer 18 procent, at de mangler overskud, mens 9 procent føler, at de har for travlt til flere børn.

Èn af dem er 42-årige Gitte Koltoft.

Hun er mor til ni-årige Laura og har aldrig haft lyst til at få flere børn, fordi hun har nok at se til med at holde foredrag om arbejdsglæde.

- Mit arbejde er mit kald. Jeg føder ikke bare børn, men også bøger og foredrag. Jeg har ikke energi til at være på farten og også have alt det på hjemmefronten, som flere børn kræver, siger hun.

LÆS MERE: Karrieremor: Ét barn er rigeligt

Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at angive op til tre årsager til, at de ikke ønsker flere børn. 61 procent svarer, at de allerede har det antal børn, de ønsker, mens 55 procent føler sig for gamle.

Det er især personer i den fødedygtige alder, som fravælger flere børn på grund af manglende overskud. Ifølge undersøgelsen siger omkring hver tredje mellem 18 og 39 nej tak til flere børn, fordi de har nok at se til.

Ifølge Helle Roshdahl Lund, der er leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, afspejler resultatet et stigende fokus på karriere.

- Det viser, at vi i Danmark har en holdning om, at vi får vores identitet gennem vores arbejde. Vi taler mere om arbejdsglæde end om livsglæde. Det er på arbejdet, man bliver udfordret og virkelig kan få udlevet ens fulde potentiale, siger hun.

Børn før Iron Man

I dag føder en kvinde i Danmark i gennemsnit 1,7 barn. Hvis vi skulle reproducere os selv som befolkning, skulle det tal ifølge Danmarks Statistik op på 2,1.

Sidst vi var i stand til at lave nok babyer var helt tilbage i 1968 - også kendt som det store baby boom.

Hvis vi skal op på det magiske tal igen, skal forældre blive bedre til at prioritere, mener Helle Rosdahl Lund:

- Når man har små børn, så bliver man nødt til at træffe nogle fravalg og prioritere. Skal man for eksempel løbe det her maraton, som rigtig mange mænd gør? Eller skal man lige tage den efteruddannelse, samtidig med at børnene er helt små?

Ekspert: Det er samfundets ansvar

Men samfundet også nødt til at skabe bedre rammer for børnefamilier, mener arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst.

- Der skal en samlet familiepolitisk indsats til. Ikke kun politikerne men også arbejdsmarkedets parter. Lige nu er der kæmpe forskel på arbejdspladsernes vilkår, især hos de private, fortæller professoren fra Aalborg Universitet.

For eksempel ser Anette Borchorst en tydelig sammenhæng mellem fald i fødselstallet og det fald i børnepengene, der blev indført i 2010.

- Hvis man ikke har råd og mener, at dagsinstitutionerne, barselsreglerne og ens arbejdsforhold er for dårlige, så kan det være årsager til, at man vælger flere børn fra, siger hun.

Børn er en indtægtskilde

Helle Rosdahl Lund er enig i, at samfundet har et ansvar for at bakke op om børnefamilierne.

- Man skal sige som samfund, at det er værdifuldt at få børn. Både på det personlige og samfundsmæssige plan. Et barn giver jo samfundet en stor indtægt. Både som fremtidig lønmodtager og som en, der benytter sig af offentlige services. Hvis vi ikke får børn, mister vi utrolig mange arbejdspladser, siger hun.

Men et fortsat lavt fødselstal vil blive en udfordring på flere måder, uddyber Anette Borchorst.

- Inden længe er der for få i den erhvervsaktive alder til at finansiere pasning og ydelser til børn og gamle. Det er særligt et problem i Udkantsdanmark. Kvinder i den fødedygtige alder rejser mod storbyen, hvor uddannelse og karriere gør det svært at få tid til børn, siger professoren.

Undersøgelsen

 

Hvad er årsagerne til, at du ikke ønsker at få flere børn?

 

(Spørgsmålet er stillet til 716 personer, som har børn i alderen 0-16 år, men som ikke ønsker flere. De kunne højest angive tre svar.)

 

 

  • Jeg har allerede de børn, jeg ønsker mig - 61 pct.
  • Jeg synes, jeg er for gammel - 55 pct.
  • Jeg har ikke mentalt overskud til flere børn - 18 pct.
  • Jeg har for travlt - 9 pct.
  • Jeg har ikke råd - 7 pct.
  • Der er for stor usikkerhed om min økonomi - 5 pct.
  • Andre årsager - 9 pct.
  • Ved ikke - 0 pct.

 

 

Kilde: Undersøgelse foretaget af Analyse Danmark i februar 2015 for Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.