Dansker misser straffeslag i ny NHL-sejr
Frans Nielsen stod for assist og misbrugte straffeslag, da New York Islanders tog den fjerde NHL-sejr i træk.
Frans Nielsen stod for assist og misbrugte straffeslag, da New York Islanders tog den fjerde NHL-sejr i træk.
Frans Nielsen stod for assist og misbrugte straffeslag, da New York Islanders tog den fjerde NHL-sejr i træk. Foto: John Minchillo/AP


Den danske ishockeystjerne Frans Nielsen og hans klub, New York Islanders, har fået en fremragende start på den nye NHL-sæson.

Torsdag hentede klubben den fjerde sejr ud af lige så mange mulige, og danskeren fik sat sit aftryk på hjemmekampen mod San Jose Sharks, der blev vundet 4-3.

Først for det gode, da han stod for assisten, så Kyle Okposo kunne udligne til 2-2 seks minutter inde i tredje periode. Det var danskerens tredje assist i sæsonen.

Trods et massivt overtag i skudstatistikken til Islanders gennem hele kampen fik San Jose presset kampen ud i overtid og siden straffeslagskonkurrence.

Her blev Frans Nielsen sat til at eksekvere det første forsøg, men han missede. Alligevel sikrede hjemmeholdet sig sejren i den sidste ende.

Dermed topper holdet Metropolitan Division med maksimum point.

Montreal Canadiens med Lars Eller topper Atlantic Division efter fire sejre i fem kampe.

Den seneste faldt torsdag med 6-4 hjemme over Boston Bruins.

Danskeren fik godt 14 minutter på isen, men bidrog ikke med point til sejren.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.