Danske stjerner sveder 2015 i gang
En række af landet stjerner skyder 2015 i gang med en god omgang træning.
Christopher starter 2015 med at løfte vægte, så han kan smelte endnu flere pigehjerter i det nye år.
Christopher starter 2015 med at løfte vægte, så han kan smelte endnu flere pigehjerter i det nye år. Foto: FLINDT MOGENS/free


En krop som en stjerne kommer ikke af sig selv - heller ikke for stjernerne.

Selvom tømmermændene fra nytårsaften dårligt har lagt sig endnu, er en række af landets kendisser derfor allerede i gang med at snøre løbeskoene og brænde julekonfekten af.

Det gælder blandt andet for hjerteknuseren Christopher, der på sin Instagramprofil har lagt en video op, hvor han løfter vægte til teksten:

- Så er vi i gang igen! Byder 2015 velkommen med lidt træning.

Se videoen her: http://instagram.com/p/xWlMdVDASl/?modal=true

Også Sarah-Sofie Boussnina, der blandt andet er kendt fra biografbaskeren "Fasandræberne" og tv-serien "1864", har været mere end almindelig aktiv i årets første timer.

Det unge skuespiltalent har således postet et billede fra et træningslokale, hvor der på væggen står "det er kun kropsvægt", oversat fra engelsk, samt med teksten:

- Yndlingsmotion!

Se billedet her: http://instagram.com/p/xV3ocruYl0/?modal=true

Om end det er i et lidt langsommere tempo, har sangerinden Stine Bramsen også været ude at røre benene.

Den nybagte mor har nemlig lagt et billede ud på sin profil, hvor hun går en tur i eftermiddagssolen.

- 2015 ser lys ud i Bramsen-land. Jeg er på vej og skal steder hen, skriver den tidligere Alphabeat-sangerinde.

Se billedet her:http://instagram.com/p/xWk2B1CF9d/?modal=true

Også skuespilleren og Vild med dans-finalisten Johannes Nymark har startet det nye år med sved på panden. Eller i hvert fald planer om.

På sin profil har den nu dygtige danser nemlig postet et billede af sig selv, sin hund og sin datter med ordene:

- Man skal finde sig i meget som hund. Nyt år og i gang med træningen lige om lidt.

Se billedet her: http://instagram.com/p/xWe0XhMhCE/?modal=true

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.