Danske singler dater i juledagene
Julen bruges ikke kun på familiehygge. Singlerne vil rigtig gerne date, viser undersøgelse.
Mange singler griber chancen for en hyggelig date i juledagene.
Mange singler griber chancen for en hyggelig date i juledagene. Colourbox / Modelfoto


Julen er hjerternes fest, hvor vi samles med familie og venner i hyggelige stunder. Men juleferien kan også bruges til at møde nye mennesker.

Spørger du danske singler, så vil næsten syv ud af ti (68 %) gerne bruge juleferien på at møde nye mennesker – altså gå på date. Lige under halvdelen af både mænd og kvinder (43 %) kunne godt finde på at arrangere en date juledag eller 2. juledag.

Her er 5 do’s and don’ts, når du dater. Læs om dem på Femina.dk.

Også når året går på hæld, vil singlerne date.  Omkring halvdelen af dem går gerne på date nytårsaften (50 %) eller inviterer en date med til nytårsfesten (57 %). Dog kan størstedelen, ikke finde på at planlægge en date juleaften (86 %), viser undersøgelsen fra Match.com.

Ekstra fokus på singleliv

Faktisk synes halvdelen af de adspurgte singler, at vinteren giver flere muligheder for at lave hyggelige dates. På top 3 over gode aktiviteter finder man at mødes til et varmt glas gløgg, tage på julemarked eller nyde en dejlig kop kakao i sofaen.

Læs på Femina.dk, hvilken farve tøj kvinder skal tage på for at score.

’Normalt dater de danske singler alle ugens dage, men der er ekstra fokus på socialliv og singlestatus i den søde juletid. Ingen har lyst til at sidde alene, når andre julehygger sammen. Derfor er det oplagt at planlægge dates på de ledige dage i juleferien’ forklarer Leyla Öfwerström, der er PR-ansvarlig for Match.com i Norden.

Undersøgelsen er lavet blandt 771 respondenter.

Af redaktionen, FEMINA, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.