Danske regeringer overvejede dødsstraf
Kontroversiel minister førte dagbog under krigen og skriver, at dødsstraf og elektriske hegn blev diskuteret.
Det er en dagbog skrevet af Gunnar Larsen, der fra 1940-45 var minister for offentlige arbejderm som kommer med de nye oplysninger. Her ses Larsen yderst til højre sammen med fra venstre dr. Todt, rigstrafikminister Dorphmüller, samt gesandt von Renthe-Fink
Det er en dagbog skrevet af Gunnar Larsen, der fra 1940-45 var minister for offentlige arbejderm som kommer med de nye oplysninger. Her ses Larsen yderst til højre sammen med fra venstre dr. Todt, rigstrafikminister Dorphmüller, samt gesandt von Renthe-Fink Foto: Polfoto Polfoto/POLFOTO


Skiftende danske samarbejdsregeringer fra 1940 til 1943 overvejede på eget initiativ at indføre dødsstraf mod sabotører, som de danske myndigheder selv skulle administrere, skriver Politiken søndag.

Det blev også overvejet at opføre stærkstrømshegn omkring danske industrianlæg, skriver de to historikere, som har gravet oplysningerne frem.

Det fremgår af en dagbog, som er skrevet af den tidligere stærke mand i cementvirksomheden F.L. Smith, Gunnar Larsen, der under krigen var upolitisk minister for offentligt arbejde i tre samarbejdsregeringer fra 1940 til 1945.

Det står i skarp kontrast til den hyldest, som modstandsbevægelsen og sabotørerne blev mødt med efter krigen.

- Da regeringen 16. august 1943 - mens meldinger om sabotagehandlinger strømmede ind fra hele landet - havde spørgsmålet om dansk dødsstraf for sabotage oppe at vende, gav venstremanden Niels Elgaard, der var trafikminister, ifølge dagbogen udtryk for, at ministrene nu for "en Gangs Skyld" måtte opføre sig "som Mandfolk og bringe drastiske Straffemidler i Anvendelse mod Sabotørerne", skriver Politiken.

- Der kunde her kun være Tale om Dødsstraf i alvorlige Tilfælde og ellers svære Tugthusstraffe, hed det. Tanken blev dog opgivet.

Dagbogen dækker perioden januar 1941 til november 1943. Den udgives under titlen "Samarbejdets mand" på forlaget Historika af to historikere dr.phil. John T. Lauridsen, Kgl. Bibliotek, og ph.d. Joachim Lund, CBS.

- Med dagbogen får offentligheden for første gang mulighed for at få et større samlet billede af, hvad der egentlig blev sagt på disse regeringsmøder, siger Joachim Lund til Politiken.

Dagbogsskriveren Gunnar Larsen havde som virksomhedsejer og minister en dobbeltrolle i de skiftende regeringer, og det gjorde ham i mange kredse til et hadeobjekt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.