Danske forskere: Universets tidlige historie skal omskrives
Indtil nu har man troet, at galakser kun bestod af gas i mange hundreder millioner år efter Big Bang. Men en ny opdagelse har vendt op og ned på vores forståelse af det tidlige univers.
Støv afslører, at universet så anderledes ud efter Big Bang, end man hidtil har troet.
Støv afslører, at universet så anderledes ud efter Big Bang, end man hidtil har troet. Colourbox


For at kunne danne planeter, og dermed formere galakser, behøver universet støv - såkaldt 'kosmisk støv'. Kosmisk støv, som er røgpartikler bestående af enten kul (fint sod) eller silikater (fint sand), er blevet observeret i en galakse, der blev formeret for 13,1 milliarder år siden - allerede 700 millioner år efter Big Bang.

Opdagelsen er resultatet af et internationalt samarbejde ledet af forskere fra Niels Bohr Institutet. Den overrasker forskerne, der hidtil har troet, at faste partikler først blev til meget senere i universets historie.

Læs alt om det fascinerende nye fund hos Videnskab.dk.

»Støv spiller en utrolig vigtig del af universets historie, da det er med til at lave planeter. I de tidlige galakser havde ikke alle dog forventet, at der ville have været tid nok til at producere støv, da det ifølge visse teorier tager mange milliarder år. Derfor er vi ganske overraskede over at se støv allerede 700 millioner år efter Big Bang,« siger lederen af projektet, astrofysiker Darach Watson fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Opdagelsen har også vækket interesse blandt andre forskere, der ser det som en mulighed for bedre at forstå processerne i det tidlige univers.

Læs også hos Videnskab.dk: Big History: Universet roder mere og mere

»Den her opdagelse er meget spændende, da det siger rigtig meget om de tidlige faser af universet. Umiddelbart efter Big Bang var der ikke andet end gasser af brint og helium i universet, så støvet stammer fra kernereaktioner i stjerner meget tidligt i universets historie. Det skal der kigges nærmere på, for at se om det er en typisk galakse for dens tid,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskerne i projektet viser opdagelsen blandt andet, at galakser, som vi kender dem i dag, blev dannet langt tidligere, end man før har troet, da kosmisk støv er en forudsætning for dannelsen af normale stjerner, faste planeter og komplekse molekyler - alle vitale dele for udviklingen af liv, som vi kender det.

Læs også hos Videnskab.dk: SETI-forsker: Verdens største teleskop skal guide rumvæsner til Jorden

Grunden til, at det ifølge Darach Watson og hans forskerhold er spændende at kigge på det her tidlige stadie af universet, er, at man kan få en fornemmelse af, hvordan stjernerne dengang opstod, levede og i sidste ende eksploderede og døde ud.

»Vi har ikke rigtig nogle observationer af de allerførste galakser og stjerner. Vi vil gerne forstå dem, så vi også kan begynde at forstå den slags supernovaer, der eksploderede dengang. Måske indeholder de noget meget vigtig information om fysikken, som vi ikke kender til i dag,« siger Darach Watson.

Læs også hos Videnskab.dk: Videnskabsfolk: Der er liv i rummet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.