De bliver puttet ned i en lille bitte kasse, så de ikke kan røre sig.
Og skal vente i halvanden time, til deres kropstemperatur er helt stabil.
Derefter får de sprøjtet store mængder medicin ind i en vene i øret. Udvikler de over 1,2 graders feber, bliver de aflivet. Hvis de ikke gør, kan de bruges igen.
Hundredtusindvis af kaniner bliver hvert år underkastet forsøg på universiteter og i medicinalindustrien, når vacciner, insulin og andre lægemidler rutinemæssigt skal testes for, om de er forurenede med virus, bakterier eller andre stoffer, der kan fremkalde feber eller en kraftig reaktion fra immunforsvaret med organsvigt og i yderste konsekvens døden til følge.
Men nu har Michael Timm og Erik Wind Hansen fra Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet udviklet en alternativ metode til kontrol af medicinen, der sparer kaninernes lidelser, og som tester medicinen både mere nøjagtigt og langt billigere end forsøgskaninerne.
Celler i stedet for dyr
»Vi bruger i stedet celler, der minder om vores hvide blodlegemer. Vi blander lægemidlet med cellerne. Hvis der er feberfremkaldende stoffer i medicinen, udskiller cellerne såkaldte reaktive iltforbindelser. Og dem kan vi måle, fordi vi tilsætter et stof, der begynder at lyse, hvis de bliver udskilt,« siger Michael Timm.
Resultatet kommer allerede i løbet af et par timer.
Den revolutionerende metode har vakt international interesse, fordi den bruger en helt ny type celler, end man tidligere har forsøgt sig med på verdensplan.
Ifølge en videnskabelig artikel fra Tyskland bliver der årligt brugt 200.000 kaniner i EU til de rutinemæssige tests af alle de lægemidler, der skal sprøjtes direkte ind i blodbanen på mennesker, og hvor det derfor er meget vigtigt, lægemidlerne er rene. Kaninerne er fikseret i kasserne - der kaldes gabestokken - i op til syv timer om dagen uden vand og går ofte 30 timer uden mad.
Ole Münster, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, er begejstret for den nye metode.
»Det er helt fantastisk, det de er nået frem til. Det er lige netop den slags metoder, man skal arbejde for at udvikle, og den eneste rigtige vej at gå. Der er så mange tilfælde, hvor dyreforsøgene er overflødige, og hvor man kunne bruge alternative metoder, som også er billigere for industrien,« siger han.
Vi tøver, EU rykker
På EU-plan er der igangsat et initiativ for at sparke mere af den slags forskning i gang, men herhjemme er der ingen støtte.
»Regeringen har fuldstændig svigtet. Det er meget trist, når man kan se, hvad der er af potentialer. Der er ikke afsat en krone til den her slags forskning herhjemme, mens det rykker i EU,« siger Ole Münster og fortsætter:
»Der blev nedsat en gruppe herhjemme for to år siden, der skulle afklare mulighederne, men de har ingen penge fået til at komme i gang for. Vi har rettet henvendelse flere gange til forskningsminster Helge Sander (V), men år efter år har vi fået afslag«.