Danske FLSmidth fyrer 130 ansatte i tredje runde på tre år
Ny fyringsrunde i cementproducenten FLSmidth koster 130 ansatte jobbet.


Industrikoncernen FLSmidth skal af med 130 ansatte i en ny fyringsrunde. Det oplyser selskabet til TV2 Business.

Fyringsrunden er ifølge TV2 Business den tredje af sin slags, siden topchef Thomas Schulz trådte til i sommeren 2013. Dengang afløste han den mangeårige administrerende direktør for cementproducenten, Jørgen Huno Rasmussen.

Inden for Thomas Schulz' første halve år havde han sagt farvel til over 1200 medarbejdere, mens de seneste fyringsrunder har været mindre omfattende.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.