Til åbningsceremonien på det traditionsrige Maracanã i Rio de Janeiro marcherede 120 danske atleter bag Dannebrog. Til OL i London for fire år siden, var det danske hold på 113 atleter, mens holdet i Beijing for otte år siden var på blot 84 atleter.
Alligevel regner Dansk Idrætsforbund, der står for den danske OL-delegation, med at udbetale markant mindre i tabt arbejdsfortjeneste til atleter, der til dagligt arbejder ved siden af træningen.
Dansk Idrætsforbund har i år budgetteret med, at 750.000 kroner skal dække tabt arbejdsfortjeneste for den danske trup og stab, mens det tilsvarende tal for London var 1.204.000 kroner. I Beijing i 2008 blev der udbetalt hele 1.318.000 kroner i kompensation.
På trods af 36 flere atleter i Rio regner Dansk Idrætsforbund altså med blot at skulle udbetale næsten halvdelen af, hvad der blev udbetalt efter Beijing.
- I dag er det færre atleter, som skal godtgøres, fordi de ikke har et job, som de skal godtgøres for. Der er stadig nogle få, men det er blevet færre med tiden. Det har jo noget at gøre med udviklingen. Ting bliver trods alt mere og mere professionaliserede, på trods af at der er mange af vores atleter, som jo ikke spinder guld på deres indsats, forklarer Direktør for Dansk Idrætsforbund Morten Mølholm Hansen.
Samtidig påpeger Dansk Idrætsforbund, at faldet kan forklares med, at den danske delegation i år har ansat flere trænere og fysioterapeuter, som dermed ikke skal kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste.
Morten Mølholm Hansen understreger, at budgettet i år måske er en kende lavt sat. Tendensen er dog, at især inden for marginalsportsgrene som svømning, roning og sejlsport, hvor Danmark traditionelt hiver mange medaljer hjem, er det færre atleter i forhold til tidligere, som arbejder ved siden af idrætten. I stedet studerer de fleste, lever på en SU og skyder uddannelsen for at træne op til OL.
Tidligere fanebærer: Du skal jo stadig betale for mad
Det er noget, som kan mærkes. Selv for de allerbedste, der kan spæde til med personlige sponsorater og støtte fra Team Danmark. Det fortæller tidligere kajakroer og fanebærer fra OL i London, Kim Wraae, der også har en sølvmedalje fra Beijing på CV’et.
- Jeg fik en del hjælp i form af sponsorater og støtte, men der var også alle de almindelige udgifter, og dem fik jeg ikke hjælp til. De skal også betales, og hvis du ikke har indkomst på anden vis, end at du får betalt stævner og træningslejre, så er det svært at få det til at hænge sammen. Du skal jo stadig betale for husleje og mad, fortæller Kim Wraae.
På trods af den slunkne pengekasse var det dog ikke aktuelt for Kim Wraae at spæde til med et deltidsjob. I stedet prioriterede han sin familie og det økonomistudie, som skulle sikre ham en fremtidig karriere.
- Det var ikke muligt for mig at have en indkomst ved siden af, da jeg også studerede og havde to børn. Jeg kunne ikke overskue at have et arbejde ved siden af, siger Kim Wraae, der forklarer at træningsmængden op til OL krævede, at han måtte negligere studiet det sidste halve år af forberedelserne.
Kim Wraae sluttede endegyldigt på topplan efter OL i London. Det gjorde han blandet andet på grund af økonomi, men også fordi han ønskede at færdiggøre sin uddannelse og bruge mere tid med familien.
Danske atleter modtager principielt intet beløb for at deltage til OL.
Dog dækker Dansk Idrætsforbund alle udgifter forbundet med OL. Det gælder både forplejning, rejse, hotel, træningsfaciliteter, lægestab, uniformer og lignende.
Atleter skal selv dække udstyr, medmindre de kan få det betalt af deres specialforbund eller private sponsorer. For eksempel måtte 49er-sejlerne Martin Kirketerp og Jonas Warrer ifølge BT efter deres guldmedalje i Beijing låne 120.000 kroner i banken til et nyt bådskrog.
Hvis de danske atleter vil tilbage til Danmark med lidt mønt på lommen kræver det, at de vinder medaljer. Team Danmark giver nemlig en medaljebonus.
En dansk guldmedalje udløser 100.000 kroner, mens sølv og bronze giver henholdsvis 70- og 50.000 kroner.
Med den rette nationalitet kan en OL-atlet dog hurtigt blive millionær. For eksempel giver Malaysia 1,9 millioner kroner for en guldmedalje, mens en guldmedalje til en atlet fra Singapore udløser næsten fem millioner kroner i bonus. Ingen af de to sydøstasiatiske lande har nogensinde før vundet guld.
UDVID 