Dansk tv-vært gifter sig med rockstjerne
Talent-dommeren skal smedes sammen med Turboweekend-forsangeren Silas Bjerregaard.
Cecilie Lassen skal giftes.
Cecilie Lassen skal giftes. Foto: MIRIAM DALSGAARD/POLFOTO


33-årige Cecilie Lassen, som danskerne kender fra TV2-programmet "Danmark har Talent", har sagt ja til at gifte sig med sin kæreste, Silas Bjerregaard, der er forsanger i bandet Turboweekend. Det fortæller den lykkelige kommende brud på sin Instagram-profil, hvor et billede af parret, der holder i hånd, blev uploadet sent søndag aften.

- Det her er lige sket, skriver tv-værten til billedet, hvor hendes hånd er prydet af en stor guldring.

- Forlovet med min helt store kærlighed, fortsætter hun.

Med hashtag forklarer hun, at parret skal være sammen for evigt, og at hun er den lykkelig for frieriet, der er foregået på Ibiza, hvor parret lige nu holder ferie.

Silas Bjerregaard har stor succes med bandet Turboweekend, der står bag hits som "Miles and Miles" og "Trouble Is", mens Cecilie Lassen, der er tidligere balletdanser, har gjort karriere i tv-branchen efter hun stoppede med at danse. I foråret kunne danskerne se hende som dommer i "Danmark har Talent", og snart er hun aktuel som dommer Kanal 4-programmet i Danmarks Næste Topmodel.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.