Dansk tv-kendis: Køb mit sommerhus og få besøg af mig
Har du fire millioner kroner i overskud?
Emil Thorup har tilsyneladende for travlt til at nyde sit somemrhus.
Emil Thorup har tilsyneladende for travlt til at nyde sit somemrhus. Foto: SCANPIX arkiv


Knap var tv-vært og arkitekt Emil Thorup blevet færdig med at indrette sit selvbyggede sommerhus, før han satte det til salg.

Den blonde vært med de karakteristiske briller har også evner ud i det arkitektoniske og har selv tegnet det labre hus, han nu har valgt at sælge videre.

Luksussommerhuset ligger lige uden for jetsetternes sommer 'in-sted' Tisvildeleje i Nordsjælland og er opført i år. Det 140 m2 store hus er udført i en toptjekket og minimalistisk stil med store glaspartier og store terrasser rundt om hele huset. Pris for hele herligheden: 3.950.000 kroner.

Men slipper du de knap fire millioner, venter en gratis sidegevinst. I en update på facebook lover Emil Thorup i dag, at han vil aflægge huset og køberen et årligt besøg - såfremt den nye ejer tillader det.

Se huset hos mægleren - klik HER

Emil Thorup skriver i sin update, at han har for travlt til at nyde huset. Det er hans nye designvirksomhed Handvärk, der stjæler tiden.

Emil Thorups facebook-update, hvor han udsteder sit løfte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.